Loading Map...

Ulan Bataar

Written on: Monday June 8th, 2009

A journal entry from: Kina, Mongoliet, Rusland

Det tog os ca. 30 timer at komme fra Beijing til Ulan Bataar, som er hovedstaden i Mongoliet. Det var rigtig hyggeligt at køre i tog og så var det bare betagende at kigge ud af vinduet, og se ingenting, ingenting og atter ingenting flere timer i træk! Mongoliet er generelt bare ingenting ved første øjekast! Der er masser af fin natur (slette og ørken) samt et par byer. Landet er et af de mindst befolkede i forhold til størrelsen i verden. Der bor næsten 3 millioner mennesker i Mongoliet, som har et areal, der er ca. 35 gange større end Danmark. Heraf bor 30 % i Ulan Bataar og 40 % lever som nomader! Vildt!

Vi ankom ca. kl. 14 og fik et lift til vores hotel. Resten af dagen gik faktisk med at arrangere tour på landet og spise pizza! Vi fik studeret mongolerne og kunne konstatere, at de faktisk er et ret kønt folkefærd! De har noget pænere træk end både kinesere og vietnamesere. De ser sundere og rundere ud og så smiler de rigtig meget!

Fredag morgen tog vi på landet! Dagen gik med at køre i en lille skod minibus med fancy pelsinteriør ud i Mongoliets helt vildt dejlige landskab. Dét område vi så af Mongoliet var ikke specielt frodigt. Faktisk kan man ikke rigtig dyrke noget. Men der er masser af græs og derfor masser af geder, får, køer og heste (både vilde og tamme), som udgør en stor del af føden for mange. Vi ville godt have set Gobiørkenen, men det må blive næste gang! Selvom der 'bare' er græs, bakker, dyr og vind så er der bare dejligt! Vi endte hos en nomadefamilie, hvor vi tilbragte resten af dagen og det meste af den efterfølgende. Nomaderne i Mongoliet bor i runde hytter lavet af træ og uld, der bare er SÅ fine! Der er ét rum og det fungerer som køkken, soveværelse, opholdsstue.. alt! Bortset lige fra toilettet, som er et hul i jorden udenfor. Hele familien bor sammen i det runde rum, som ikke er meget større end et normalt børneværelse. Det er bare hygge!! Vi boede hos en skide sød familie. Der var mormor med fire børn, hvoraf den ene datter havde en lille bæbs. Så de boede i alt 7 personer (inkl. Datterens mand) i hytten. De havde så en ekstra hytte, som vi delte med to canadiere. De var rigtig flinke! Familiens hytte lå 10.000 km fra alting (sådan føltes det i hvert fald) så vi fik gået nogle gode og vindblæste ture med natur så langt øjet rakte. Og familien var bare så sød! Vi fik smagt en masse traditionelle mongolske sager, blandt andet oste og andre mælkeprodukter. Og så fik vi mongolsk 'mælkete', som er te med gedemælk og salt i. Skørt!

Lørdag tog canadierne af sted og så regnede det ellers bare hele dagen! Så vi gik i hi i hytten og spillede kort samt drak te og spiste mongolske sager! Og så hyggede vi os også med familien. Kl. ca. 19 blev vi hentet af to søstre i slutningen af 50erne, som skulle huse os denne nat. Vi kørte gennem natur i godt to timer på noget, der ikke rigtig kan kaldes veje (det er vist bare græs) og så endte vi i en landsby. De to søstre bor også i de der hytter, men er indrettet lidt mere moderne (der er blandt andet håndvask og sofaer!). De var bare rigtig søde og ret skøre. De spillede musik og sang for os, og fik vist os titusind familiealbums. Det var rigtig hyggeligt! 

Søndag var vi ude at ride på mongolske heste, som er mindre og stærkere end de heste vi typisk har i vesten. Vi var af sted i godt 3 timer, og vi syntes det var skidesjovt! Lars' hest var lidt doven og Nikolines ville gerne galopere hele tiden, men ellers var det fjong! Og så red vi bare igennem helt uforstyrret natur. Så blev vi fulgt til en bus, der tog os tilbage til Ulan Bataar, hvor vi fik set Mama Mia på hotellet.

Om mandagen gik vi på Naturhistorisk Museum og så dinosaurskeletter, som er fundet i Gobiørkenen. Nogle af dem var 60 millioner år gamle! Det er godt nok vildt! Bagefter gik vi på Historisk Museum, hvor vi bl.a. blev meget klogere på Chinggis Khan, som formåede at samle Mongoliets mange rivaliserende klaner. Vi havde set en film om Chinggis på vejen i toget, så lidt vidste vi i forvejen. Museet var rigtig godt og flot lavet og vi blev faktisk en hel del klogere! Og så var der ingen åbenlys propaganda..

Efter forsyningsindkøb og seriøst meget stress sad vi kl. 21.10 i toget endnu en gang. Denne gang på vej mod Irkutsk i Rusland!