Loading Map...

Hoi An

Written on: Sunday May 3rd, 2009

A journal entry from: Vietnam fra syd til nord

Tirsdag d. 28. april tog Helena, Katrine og jeg fra Quy Nhon efter nogle dejligt afslappede og uturistede dage! Vi tog med tog til Danang, det var godt nok halvanden time forsinket, men vi kom da sikkert og godt frem! Og vi havde faktisk bloede saeder paa turen. Ikke daarligt. Fra Danang tog vi en anelse sydpaa igen i bil til Hoi An, verdens hyggeligste by!!

Katrine og jeg blev i Hoi An helt til soendag, Helena tog til Thailand fredag for at moedes med nogle venner. Det regnede hver evig eneste dag og naesten hele dagen mens vi var der, - der maa vaere gaaet noget galt oppe i himlen! Som regel er regnskyl i Vietnam relativt korte og ret heftige, og saa bliver vejret ellers fint bagefter. I Hoi An saa vi faktisk ikke rigtig blaa himmel paa noget tidspunkt. Men altsaa! Det gjorde os intet, det var bare droenhyggeligt at opleve lidt nyt vejr og isaer i Hoi An, som bare er saa dejlig i alt slags vejr. Hoi An er beroemt for sine skraedder og lampemagere. Ca. hvert andet hus er en skraedder-shop og jeg tror da heller ikke, at der findes mennesker som forlader Hoi An uden noget skraeddersyet i tasken!! Vi gjorde i hvert fald ikke..

Byen er oldgammel, gaderne er bittesmaa og husene flotte. Stemningen er bare SAA god, vi gik bare rundt i evig glaede i vores tid i Hoi An! Godt nok er der en del skraeddere, som er lidt for paatraengende og ikke tager et nej, men vi moedte ogsaa rigtig rigtig mange soede vietnamesere i Hoi An. Der er mange turister i Hoi An, men man bemaerker det ikke paa samme maade som ex. i Nha Trang, fordi der er saa mange smaa gader over det hele og folk er godt fordelt rundt omkring. Det var de ikke i Nha Trang!

Vi fik trasket Hoi An igennem adskillige gange i vores regnslag koebt for halvanden krone! Vi var paa marked (elsker det!), vi fik taget maal og proevet og koebt toej og sko til ingen penge og saa fik vi bare nydt livet! Man slapper bare godt af naar vejret er ringe, for tit og ofte maa man flygte fra regn til kaffebar.. I en af vores regnpauser faldt vi over jordens maaske bedste banan-pandekage.

Loerdag aften fik vi pakket alt vores habengut, og saa ramte vi hovedpuden ca. kl. 01.00. Kl. 04:30 blev vi vaekket af en af de soede damer fra receptionen, og saa skulle vi paa tur til nogle gamle ruiner! Vi var en anelse traette, til gengaeld slap vi for turist-raeset! Det er aabenbart ikke vildt populaert at staa op midt om natten..
Ruinerne My Son er lidt i samme stil som Angkor-templerne i Cambodia. De blev bygget paa samme tid, og dengang var baade Cambodia og Vietnam influeret af Indien. Saa giver det jo meget god mening, at der er nogle faellestraek. Vejret var godt, omgivelserne var smukke og ruinerne var fascinerende. Faktisk udgjorde omgivelserne den store forskel fra Angkor-templerne, idet My Son ligger midt i langt frodigere natur end Angkor-templerne. Saa det var bestemt et besoeg vaerd!
Vi var tilbage i Hoi An ca. kl. 10. Vi fik en bananpandekage, fik sendt pakker til DK og saa gik turen ellers til Hue i bus!