Loading Map...

Ban Lung, Ratanakiri

Written on: Friday April 10th, 2009

A journal entry from: Cambodia

Det blev mandag d. 6. april og jeg skulle med bus fra Sen Monorom til Stung Treng. Jeg var naer doed af stress, men jeg naaede ned i restauranten til kl. 7:30, som var afgangstidspunktet. Her moedte jeg Ane og Jan, de to danskere, som jeg ogsaa havde moedt paa vej til Kratie! De havde daelme boet samme sted som jeg i 3 dage og vi var ikke stoedt paa hinanden foer.. Skoert! Og nu skulle vi saa med samme bus, det var da hyggeligt.
Vi ventede i en times tid, saa var der en tlf., der ringede og en busse-mand, der fortalte, at bussen var brudt sammen, men at de ville sende en reservebus. Saa gik der en time mere, saa blev der ringet, at reservebussen var koert fast i mudderet og ikke kunne befries. Vi fik en af de soede gutter fra guesthouse't til at forsoege at faa en minibus eller noget og gaet, hvad han kunne klare til os? Pickup-trucks. Skoert som skaebnen kan spille een et lille pus nu og da!!

Vi ventede og ventede, det var rigtig hyggeligt, og kl. 11:30 kom den foerste pickup-truck, som Ane og Jan skulle med til Phnom Penh. Det stod ned i staenger, men de havde da heldigvis et indendoers-saede. Jeg ventede videre, nu var det ikke saa sjovt, mindre hyggeligt, og jeg blev faktisk ret nervoes for, at pickup'en ikke ville komme.. Netop som jeg var ved at give op og indstille mig paa endnu en overnatning i Sen Monorom kom en pickup rullende! Da var kl. ogsaa blevet 13.15.. Oj, hvor blev jeg glad. Og saa fik jeg et serioes omfattende grineflip, da jeg blev kommanderet op paa alle varerne paa ladet af pickup'en.. Jeg havde faktisk egentlig nok lidt regnet med et indendoers-saede, men det var altsaa ikke tilfaeldet.. Det var simpelthen for komisk!! Lige siden jeg stod af den sidste pickup (hvor jeg endda sad indenfor) havde jeg besluttet, at jeg absolut ville med en bus tilbage over bakker og gennem skov og mudder i en bus. Og hvad sker der? Ikke nok med, at jeg var noedt til at tage med en pickup tilbage igen, jeg skulle ogsaa sidde udenfor paa fisk og groent og levende kyllinger!! Det var simpelthen for sjovt, jeg kunne slet ikke stoppe med at grine igen.

Turen var rigtig fin, vejret var godt, men det var lidt koeligt og saa er naturen bare helt ufattelig i det omraade. Jeg noed den friske luft og jeg fik mig nogle gode grin med de 10 voksne cambodiske maend, som jeg delte lad med og som ikke talte et ord engelsk. Jeg aner ikke, hvad vi grinte ad, men sjovt var det.
Efter ca. fire en halv time kom vi til Snuol, nummeren var hammer-oem og desvaerre kunne jeg ikke naa at fange den bus, som jeg skulle skifte til.. Hm. Saa det maatte blive til en overnatning paa byens eneste hotel. Snuol er hammer-lille og rigtig kedelig, saa det var der ikke saa meget sjov ved.. Det var derfor jeg flottede mig ved at tage paa hotel istedet for guesthouse: jeg skulle forkaeles!! Det har vaeret min dyreste overnatning hidtil: 7 dollars.

Naeste formiddag lykkedes det at faa en busbillet til Stung Treng og denne gang koerte jeg faktisk i bus!! Det satte nummeren virkelig pris paa.
Jeg ankom til Stung Treng sent paa eftermiddagen og soegte straks efter internet, saa jeg kunne give lidt lyd hjem efter en uges stilhed. (I skulle jo noedig tro jeg var omkommet i en mudderulykke)
Heller ikke i denne by virkede internettet, lynet havde igen ramt plet!!

Efter to naetter i to byer, der er ret intetsigende fik jeg endelig sat kursen mod Ban Lung i Ratanakiri. Jeg fik en meget dyr minibus (jeg hader, at udlaendinge skal betale det dobbelte af de lokale, selvom vi sidder ligesaa daarligt og klemt) og saa gik det ellers derudaf! Vejen var tusind gange bedre end fra Snuol til Sen Monorom, saa det var da dejligt. Begge veje er jord-grus-veje, men til Sen Monorom er der bare SAA mange bakker og underlige huller i vejen.

Jeg kom til Ban Lung og fandt internet!!! Jeg var lige ved at opgive nogensinde at komme paa nettet igen, men soerme om ikke der var en lille netcafe MED INTERNET i Ban Lung. Og saa kom der lidt lyd fra mig..

Derefter fik jeg en motorcykelmand til at koere mig til et 7-falds vandfald ca. 40 km vaek. Vi koerte og koerte og koerte paa en grusvej, der var hammerdaarlig, det var nu moj sjov, men en anelse anstrengende! Vi stoppede ved en cashewnoed-plantage, det lugter godt nok underligt! Det viste sig at fyren kun var 25 aar, han saa ellers doedgammel ud. Vi kom frem og var ret saa stoevede. Vandfaldet var en anelse skuffende, Lonely Planet har virkelig en styg tendens til at overdrive deres beskrivelser!! Men flot var det da og vi hoppede i vandet og badede mudderet vaek.

Bagefter tog vi til en vulkansoe og gik rundt om den og saa tog vi tilbage til Ban Lung.

Jeg kom tilbage til mit fine lille guesthouse og moedte to piger, som gerne ville paa vandre-tur. Jeg var taget til Ban Lung netop for at vandre (omraadet er oplagt til vandring), saa det var jo fjong. Jo stoerre gruppe jo billigere pr. person, og pludselig var vi en gruppe paa 6 mennesker, der ville med!
Vi valgte en todages tur med overnatning i junglen og tog afsted dagen efter.

Det var vare supergodt! De var allesammen SAA soede og saa var vandringen fin. Vi havde en cambodiansk vandre-guide med og en jungle-mand, som foerte an. Vi/de lavede mad paa baal og te af vandet i aaerne og det var bare rigtig hyggeligt. Vi overnattede ved en lille soe, hvor vi badede og spillede kort og sov i haengekoejer! Det var vildt hyggeligt. Og saa var det bare hammer-godt at sove i haengekoejer, man sov bare SAA godt! Der var indbygget myggenet og saa fyldte de ingenting, det var bare genialt.

Vi kom tilbage naeste dage sidst paa eftermiddagen rigtig godt beskidte og udmattede! Fire af os fik en lille sovesal sammen og gik ind til den lille by og fik curry. Det var lige foer benene ikke kunne klare turen, men vi holdt ud!! Og saa kom vi ellers hjem og sov rigtig rigtig godt..