Loading Map...

Foerste stop: Phnom Penh

Written on: Tuesday March 31st, 2009

A journal entry from: Cambodia

Saa er jeg i Cambodia!

Loerdag, min sidste dag i HCMC, var taarevaedet, men god. Drengene (og vi frivillige) havde en rigtig sjov dag med masser af vand og rutsjebaner, men bagefter kom taarerne..

Soendag morgen kl. 8.15 gik turen til Phnom Penh, hovedstaden i Cambodia. Busturen gik fjong, det tog ca. 7 timer (og en krig at faa visum ved graensen..) og jeg sov naesten hele vejen! Da vi i Phnom Penh steg ud af bussen blev vi naermest overfaldet af en trilliard maend, der ville koere os til alle mulige maerkelige hoteller og guesthouses i deres touktouk'er og paa deres motorcykler.. Jeg fik slaaet mig sammen med to svenske piger, vi tog til et af de billige omraader af byen og fik et lille vaerelse til 2$ pr. mand. (Jeg elsker priserne i Vietnam og Cambodia!)

Soendag fik vi ikke naaet saa meget andet end at haeve penge, spise aftensmad, is og skrive logbog!

Igaar, mandag, tog jeg til den kinesiske ambassade for at faa visum. Det var noget af et arbejde at komme dertil, jeg hoppede paa en motorcykeltaxi og kom straks i tanke om, at jeg havde glemt mit pas, men herren forstod ikke ordet STOP.. Efter at have sagt stop en 10 til 15 gange gav jeg op, og foerst da vi kom frem til anmbassaden forstod han, at jeg maatte tilbage.. Altsaa. Naa, men jeg kom da derhen igen MED pas og saa gik det ellers rimelig nemt.

Jeg kom hjem til pigerne og fik klisterris til morgenmad og saa tog vi til museet Tuol Sleng. Det var tidligere en skole, men da Khmer Rouge med Pol Pot i spidsen i 1975 overtog magten i Cambodia blev skolen til et faengsel. D. 14. april 1975 da Khmer Rouge tog styringen smed de alle mennesker fra Phnom Penh ud paa landet og tvang dem til haardt arbejde i marker m.m. Undtagent de uddannede mennesker og mennesker med briller (og flere) - de blev slaaet ihjel eller smidt i faengsel.. Han var fandme en uhyggelig mand, ham Pol Pot!!! Det var virkelig skraemmende og laererigt at vaere i det tidligere faengsel. INGEN af de mennesker, der kom her var kriminelle, de havde blot en uddannelse af en slags.. Ud af de godt 20.000 mennesker, der kom i faengslet overlevede SYV.. Hvis ikke de indsatte blev tortureret ihjel blev de koert ud til Choeung Ek (nu kendt som Killing Fields), hvor de blev slaaet ihjel og smidt i massegrave.. Killing Fiels besoegte vi senere paa dagen igaar og det var ogsaa bare skraemmende. Der er SAA idyllisk nu, med skoen natur og fuglelyde, men saa er der lige en masse store fordybninger i jorden og knogler og toej der stikker op fra jorden. Og en masse skilte, der beretter om frygtelige tal og gerninger.. F.eks. er der et trae derude, som Khmer Rouge kastede babyer mod indtil de doede. Det er simpelthen saa frygteligt. Og det skete for kun 30 aar siden!!!!! Vi laerte en masse paa museet, det er skidespaendende. Der var beretninger fra tidligere Khmer Rouge=folk, og de var bestemt ikke paa det onde hold fordi de synes det var fedt.. Folk meldte sig frivilligt for at undslippe det frygtelige liv paa landet, som de ellers blev tvunget til, hvor de arbejdede haardt og sultede. Og de tjente ingen penge, eftersom Pol Pot havde forbudt penge.. Andre blev truet paa livet (og ogsaa deres familier) og derfor udfoerte de alle de frygtelige gerninger. Det er bare skraemmende! Og det er vildt at taenke paa, at alle over 30 faktisk oplevede det. Khmer Rouge slog mere end 2 mio. AF DERES EGET FOLK ihjel fra 1975-1979 og efterlod saa mange enker, at 70% af befolkningen idag er kvinder.. Der er meget mere at fortaelle om den historie, men nu maa jeg vist videre!

Idag tog svenskerne til Siem Reap og jeg flyttede til backpackeromraadet i byen. Her er VILDT hyggeligt, mit guesthouse ligger lige ned til soeen og jeg betaler 3$ pr. nat.. Men saa deler jeg ogsaa bad og toilet med en masse andre!

Mit foerste goeremaal var at hente visum!! Jeg var lidt bange for, at noget ikke var gaaet godt og at jeg ikke ville faa det (dum tanke), men alt var selvfoelgelig fjong! Saa mangler jeg kun at faa visum til Mongoliet og Rusland.. I oevrigt havde de to svenske piger ogsaa vaeret i den transsibiriske!

Paa det nye guesthouse blev jeg moedt af en soed cambodiagut (hedder det cambodianer?), som hjalp mig med vaerelse og taske og saa spurgte, om jeg mon var interesseret i et velgoerende projekt? Jeg var ikke helt klar over, hvad det egentlig var jeg skulle, men det var i hvert fald noget med at donere ris til boern, der sorterede affald.. Jeg hoppede paa hans motorcykel, vi koebte 25 kg ris paa vejen (for 25$!?!? OVERPRIS!!), og saa koerte vi ellers til byens losseplads.. Jeg siger jer!!! Det er nok min vildeste oplevelse til dato i al min tid vaek fra DK. Jeg har aldrig set SAA meget affald paa et sted. ALT affald (det der ikke bare efterlades paa gaden..) fra Phnom Penh (1,5 mio indbyggere) bliver koert herud. Ingen sortering, det bliver bare losset af!! ALT ender her!!! Der var SAA meget!!!! Da vi koerte videre gennem skidtet blev jeg endnu mere chokeret.. Folk BOR faktisk paa lossepladsen. De ejer INGENTING, de er virkelig underklassen af underklassen, de lever af at finde ting i skidtet som de kan saelge.. De samler ogsaa plastikflasker, som nogle firmaer koeber og genbruger.. Der var naermest en hel landsby midt i alt affaldet, der var SAA mange mennesker, som bare lever der!! De bor under affald, sover i affald.. Det var bare vildt. Nogle frivillige driver en skole lige udenfor lossepladsen, hvor boernene gratis gaar i skole. Og ellers roder de bare rundt i affaldet hele dagen. Jeg delte ris ud med en skaal, der var saa mange mennesker omkring mig, som rakte toerklaeder, hatte og brugte plastikposer frem, som jeg kunne haelde ris i. Det var virkelig en vild oplevelse. De kan aabenbart godt overleve derude, de har raad til at koebe vand taet ved lossepladsen, men det er aabenbart ikke nemt med mad.. Ingen overraskelse. Jeg havde virkelig en konstant klump i halsen derude. Proev lige at forestille jer saadan et liv!! Det er simpelthen for underligt. Jeg har SAA mange ting, som jeg helt glemmer at saette pris paa, og de har bare INTET!!!!

Efter lossepladsen tog vi tilbage til byen og jeg blev sat af ved floden, hvor jeg spiste majskolbe og slappede af. Byen er faktisk ret rar, synes jeg. Den er MEGET lidt storby=agtig, der er ingen hoeje bygninger og man har slet ikke fornemmelsen af, at der bor 1,5 mio. mennesker. Der er flere biler og faerre motorcykler end i HCMC, hvilket er dejligt! Mindre trafik, daarligere veje, moerkere mennesker (som baerer toerklaeder istedet for de trekantede hatte som vietnameserne) og lidt mere hyggeligt. Jeg kan slet ikke lade vaere med at taenke paa, at byen blev fuldstaendigt toemt for mennesker paa een dag for 35 aar siden og laa oede hen i 4 aar..

Ellers har jeg vaeret inde og se Royal Palace idag og nationalmuseet. Paladset er VILDT flot, hold da op, og inde paa omraadet ligger der ogsaa et stort tempel, hvis gulv er lavet af soelv! Wauw.

Nationalmuseet havde en masse flotte statuer og figurer fra oldgamle dage. Det var ret fascinerende!

Jeg gik hjem fra floden til soen (hvor jeg bor), en lille tur paa et par km. Jeg slog et smut forbi byens stoerste marked, som var indendoers i den forstand, at der var haengt affald (plastik) op som vaegge og loft. Paa en maade er de alligevel ret gode til det med genbrug!?

Aftenen er gaaet med at koebe et USBstik, som jeg kan smide mine billeder over paa, og saa har jeg faaet et godt maaltid mad! Jeg har slet ikke noget imod ris efter at have forladt huseti HCMC. Jeg har fundet ud af, at vores koekkendame er skidedaarlig til at lave mad, og det er resten af landet + Cambodia ikke. Her faar man faktisk noget til risene!?!?

Imorgen tidlig tager jeg til Kompong Cham med bus. Her skal jeg se landets eneste traetempel (resten oedelagde Khmer Rouge = de kunne ikke lide religion!) og en gummiplantage og en vaeve-landsby. Det bliver godt! Jeg regner med at blive der een enkelt nat og saa tage laengere nordpaa.

Jeg har det forresten godt! Vi skrives ved:)

 

From anne on Apr 1st, 2009

Hej søde pige. Du har et kæmpe hjerte, jeg er stolt af dig. Nyd din tur. Fantastiske billeder. Knus anne

From Muddi on Apr 1st, 2009

Hej skatter! Endnu en skøn, men dog åh så forfærdelig også, beretning. Kan lige forestille mig de følelser, der løber igennem en, når man står ved "The Killing Fields" eller deler ris ud. Igen må vi jo sande, at vi bor i et på rigtigt mange måder paradisisk land. Pas fortsat godt på dig selv. Husk at finde rejsekammerater :-). Elsker dig, du min dejlige datter. Knus fra Mor