Loading Map...

Sidste uge i HCMC..

Written on: Friday March 27th, 2009

A journal entry from: Vietnam

Saa er det blevet min sidste hverdag i HCMC.. I min tid her er jeg adskillige gange blevet overrasket over, hvordan tiden flyver afsted og nu er det allerede blevet min sidste arbejdsdag!! Jeg forstaar det slet ikke.

Soendag morgen var jeg i biffen med drengene fra Tre Xanh og saa Madagaskar 2 med vietnamesisk tale!! Ejeren af bio'en betalte gildet, saa boernene (og os frivillige) kom gratis ind og boernene fik baade sodavand, kage og popcorn! (Som i vietnam er sovset ind i sukker istedet for salt)
Det var rigtig soedt af ham og der blev daelme ogsaa sat pris paa hans venlighed.

Bagefter fandt Vicky (soed englaender), Katrine og jeg noget underligt vietnamesisk frokost i en lille biks, og jeg skal lige love for, at de andre gaester saa os som underholdning til maden!! Nogle gange kan jeg blive frygtelig traet af at blive stirret paa og talt til og grint ad bare fordi jeg ikke er vietnameser. Aah Gud, saa lad mig da spise i fred!
Jeg havde egentlig haft planer om at bruge min sidste hele weekend i HCMC paa at naa en masse, som jeg ikke foer har naaet, men da det kom til stykket var de ikke-naaede-ting ret ligegyldige for mig. Katrine og jeg tog til district 1 og endte paa Highlands Coffee i et par timer istedet for!
Faktisk gik soendagen med ikke saa meget og det var bare rigtig dejligt. Saadan nogle dage har der ikke vaeret saa mange af. Jeg kan faktisk ikke lide at sove laenge mere! Jeg synes VIRKELIG jeg spilder tiden. Det dur slet ikke for mig.

Mandag var jeg i svoemmeren med drengene fra Tre Xanh. Jeg vidste ikke paa forhaand, at de skulle i svoemmeren, saa jeg havde ikke badetoej med - men det var der selvfoelgelig en loesning paa! Jeg lejede en laekker mormor-badedragt med blomster til den nette sum af 5000 dong (1,5 kr) og saa kunne der ellers bades! Selvom det indimellem er nogle smaa arrangementer vi har med drengene saa betyder det rigtig meget for dem og os. Man er virkelig sammen paa en helt anden maade naar man kommer ud af huset (hvor de altid er, hvis de ikke er i skole) og naar man har mulighed for at lave noget nyt og andet sammen! Det er skoent at tage afsted med dem! Og den smule penge vi laegger for at give drengene oplevelser er bare virkelig godt givet ud.

Tirsdag morgen var ca. 6 af os fra huset i Bobby Brewers' Coffeeshop og hoere et foredrag om Agent Orange. Hold kaeft hvor er det bare skraemmende!! Her gik jeg og troede, at de boern, som idag er syge af Agent Orange er syge fordi deres foraeldre blev udsat for Agent Orange i krigsaarene, MEN!!! Folk gaar filme stadig rundt og bliver syge af skidtet!! Der vil stadig vaere Agent Orange i jorden i Vietnam om 400 aar.. Er det ikke bare skraemmende? Og regeringen goer INTET for, at folk ikke bliver syge af det. F.eks. er der en by 50 km. fra HCMC, som tidligere blev brugt som lager for Agent Orange. Enhver maengde af dioxin (Agent Orange) i kroppen er en skidt maengde, men gns. i verdens befolkning er ca. 0,1 ppt (ppt=part pr. trillion (ligesom procent er part pr. hundrede)). I den by har 95% af befolkningen et indhold af dioxin, der er pishamrende farligt - gns. er 60 ppt og det hoejeste er 400ppt.. At folk er saa syge i den by skyldes bl.a. at der er et vandland i en soe, der under krigen blev brugt til at toemme Agent Orange-tanke i..!!!!!!!! Det er simpelthen sygt. HVOR SVAERT KAN DET VAERE AT SAETTE ET HEGN OP OG FORTAELLE FOLK, AT DET ER PISSEFARLIGT???
Dioxin hober sig op i mudder og jord og fedt og derfor boer man ikke spise fisk, der lever ved bunden, froer, fritgaaende hoens, and m.m.m. Det er der bare ingen vietnamesere, der ved!!!! Hvad er det for noget???
Siden krigen er der doet flere mennesker af Agent Orange, end der faktisk doede under krigen. Hvert aar doer ca. 100.000 mennesker af Agent Orange. Agent Orange foraarsager 50 forskellige slags kraeft-typer, og det er der rigtig mange boern, der doer af, fordi sygehusene er saa ringe: Mangel paa plads og ressourcer.
Derudover bliver der foedt SAA mange handikappede boern. Der er ca. 5,5 millioner handikappede mennesker i Vietnam ud af en befolkning paa 80 millioner.. Saa er der altsaa noget galt. Derudover foraarsager Agent Orange et nedsat immunforsvar (minder om AIDS), saa faktisk doer rigtig mange boern af influenza.

Det er bare SAA uhyggeligt og det vaerste er virkelig, at vietnameserne ikke ANER, hvordan de undgaar at blive syge. Jeg kan forstaa, at man ikke renser al jorden i Central-og Sydvietnam (det ville vaere en anelse dyrt), men at man ikke bruger lidt krudt paa at informere befolkningen om risikoen ved ex. deres madvaner, det fatter jeg bare ikke!! Og hvorfor forhindrer man ikke befolkningen i at opholde sig paa de serioest forgiftede steder i landet? Vandlandet er bare et enkelt eksempel.. Det gavner da slet ikke nogen at lade alting fortsaette saadan her!!
Den organisation, som ham foredrags-gutten var fra, er i gang med et meget konkret projekt. De har sammen med biokemikere og patologer fra Vietnam og den vestlige verden udviklet en test, der kan fortaelle om nye moedre har for meget dioxin i kroppen. De maaler paa hendes brystmaelk (er det et ord?), for eftersom dioxin laegger sig i fedtet, vil det ogsaa vaere i modermaelken. Babyen er foedt med samme maengde dioxin i kroppen som moderen. MEN. Hvis moderen vaelger at give barnet bryst det foerste aar vil barnets dioxin-niveau FIRE-dobles og moderens vil halveres. Det vil sige, at moderen bliver "raskere" og barnet er paa skideren. Netop i denne alder er det rigtig skidt at faa saa meget dioxin ind i kroppen og derfor bliver saa mange boern syge.
Loesning: Den vestlige verden koeber en ordentlig omgang modermaelks-erstatning og foraerer til Vietnam. Alle nye moedre skal (hvis de vil) tjekkes og hvis deres dioxin-niveau er for hoejt faar de foraeret et aars forbrug af modermaelkserstatning. Moderen skal samtidig toemme babserne, saa hendes dioxin-nivaeu falder. Ideen er god! Men der mangler selvfoelgelig penge. Og i det her land er det svaert at garantere, at moedrene ikke bare vil saelge modermaelkserstatningen og brystmade barnet.. Man kan ikke goere saa meget andet end at fortaelle moedrene om den kaempe risiko, der er ved at give boernene bryst og saa haabe, at de ikke vil udsaette dem selv og deres boern for det!
Jeg er virkelig rystet over, at Agent Orange stadig er et saa massivt sundhedsproblem i Vietnam.

Onsdag havde vi plakater med til Tre Xanh, som er saadan nogle "laer-engelsk"-nogle. Der er masser af billeder og ord paa og jeg blev virkelig overrasket over, hvor interesserede drengene pludselig blev i engelsk! Vi havde givet 3kr pr. plakat, dvs. ingenting, men virkningen var enorm! Det er utroligt, hvor lidt der nogle gange skal til for at goere laering spaendende.

Senere var jeg med nogle af mine medbeboere i svoemmeren (de er alle udendoers her i landet). Det var faktisk lidt skraemmende. Der var nogle utrolige ligheder med trafikken paa gaderne!! Folk svoemmede virkelig paa kryds og tvaers og kiggede sig slet ikke for. Folk ploejede ind i hinanden og lavede bomber oven i svoemmende mennesker! Det er altsaa noget underligt noget! Jeg kom saadan til at taenke paa min ufattelig taalmodige soester... Du var eksploderet, Ann-Sophie!!!!

Igaar torsdag var min sidste dag paa Thi Nghe. Det var virkelig underligt. Nu har jeg vaeret der hver dag de sidste mange mange uger, og nu er det bare slut!! Jeg kommer til at savne boernene og ogsaa lidt personalet. De er altsaa bare nogle soede damer. Jeg har glaedet mig til at blive faerdig med arbejdet paa det sidste, for jeg glaeder mig til at komme ud at rejse! .. Men det ER altsaa underligt at skulle sige farvel til det hele..
Men det var ikke helt saa slemt at sige farvel til Thi Nghe som jeg havde frygtet. Jeg tror det haenger sammen med, at jeg ved, at det bliver meget vaerre at sige farvel til drengene. Vi/de har graedt et par gange de sidste to uger.. Og torsdag morgen havde Anh givet mig et farvel-brev og det var simpelthen bare hjerteskaerende. Jeg blev bare saa ked af at laese det og da jeg fik oeje paa det hjemme i huset inden jeg skulle til Thi Nghe begyndte jeg at graede igen. Saa foeltes det ikke helt saa slemt at skulle paa Thi Nghe for sidste gang.

Senere tog Phuong og jeg ind for at hente min kjole... Som jeg desvaerre ikke kunne klemme mig ned i. Han tog ellers et hav af maal sidste torsdag, men der maa vaere gaaet et eller andet galt!! Jeg kunne ikke lade vaere med at grine af det, for pludselig stod der adskillige vietnamesere omkring mig og proevede at tvinge kjolen ned over mine hofter. Det var riiiimelig tydeligt, at der skulle lidt mere end god vilje til!! Sy-chefen undskyldte meget og sagde, at jeg maatte komme igen idag. Jeg er ikke lige klar over, hvad de vil goere, vi faar at se!:)

Derudover var dagen igaar en dag, som jeg og Phuong havde set frem til i lang tid.. Det var pandekage-dag!!! Foerst var Katrine, Judy, Linh, Hung, Ken og jeg hos Phuong og fik vietnamesiske pandekager til aftensmad (Ban Xeo) og senere fik vi danske pandekager med is til dessert i Peace House! Det var vildt hyggeligt. De vietnamesiske pandekager er foldet paa midten og saa er der en masse fyld i. Saa bruger man lige kloer fem til at rive et stykke af pandekagen af og saa putter man det ind i et stykke salat, som rulles! Og saa dypper man det i fiske-sovs. Denne gang var det hjemmelavet fiskesovs, det er bare godt!

Jeg tror vi lavede en trilliard danske pandekager og vi havde koebt en masse is. Ingen af os havde specielt meget plads til pandekage-omgang nr. 2, men vi fik da spist naesten op! Pandekage-dagen var ogsaa lidt en farvel-middag. Jeg kommer virkelig til at savne Phuong! Hun er bare den bedste pige i hele universet! Naesten i hvert fald.. Hende maa vi altsaa have til DK engang. Det er skoert at skulle sige farvel til alting! Det er ligesom, at det foerst nu gaar rigtig op for mig, hvor glad jeg har vaeret for det hele! Det er lidt tovlig, at man skal naa frem til slutningen foer man RIGTIGT saetter pris paa alt og alle!

Nu er det altsaa blevet fredag. Jeg har faaet sagt farvel til min vaerelseskammerat Defne og hendes kaereste Jack, de rejser idag. Jeg hader at tage afsked!! Isaer med soede mennesker.. Efter stambageriet (hvor jeg er nu) skal jeg lige op og koebe min busbillet til Cambodia. Jeg regner med at tage en bus soendag morgen til Phnom Penh, som er ca. 5 timers koersel herfra. Efter billetkoeb skal jeg til Tre Xanh og saa bliver jeg der hele dagen. 
Det er min sidste arbejdsdag, men jeg skal ogsaa vaere sammen med drengene imorgen. Vi er en 5 stykker fra huset, der tager i vandland (uden Agent Orange) med drengene, jeg tror det bliver godt at have en anderledes dag naar det er min sidste dag. Jeg haaber, at vandlandet lidt vil distrahere, saa der maaske bliver graedt lidt mindre og grint lidt mere.. Jeg har koebt en H.C. Andersen-bog til dem paa vietnamesisk som farvel-gave, men jeg tvivler paa, at den goer dem mindre kede af det.
Jeg glaeder mig til at komme i vandland med drengene, men det bliver daelme ikke sjovt at sige farvel!!!

 

From Muddi on Mar 27th, 2009

Hej skattepigen. Dejligt at få en god snak i telefonen idag. TAK FOR DEN:-). Jeg krydser fingre for, at afskeden imorgen bliver "god". Husk at gi' alle drengene et knus fra mig. Elsker dig. Knus fra Muddi