Loading Map...

Blomster, foedselsdag, vietnamesisk morgenmad m.m.m!

Written on: Saturday March 14th, 2009

A journal entry from: Vietnam

EN KORT SERVICEMEDDELSE TIL FARMOR!:

Dette er den tredje blog jeg har skrevet siden din computer gik i udu, saa husk at gaa tilbage!

 

Soendag stod jeg tidligt op for at tage paa museum, men da jeg naaede badevaerelset og igen saa mit eget spejlbillede besluttede jeg mig for ikke at gaa uden for en doer!!!! EJ, hvor saa jeg altsaa bare skidt ud i ansigtet, lyset paa badevaerelset gjorde virkelig ikke roedheden mindre... Altsaa: Det er faktisk ikke fordi jeg er voldsomt forfaengelig. Men: Her i landet bliver jeg kigget temmeligt voldsomt paa fordi jeg har lys hud og lyst haar, og jeg skal altsaa lige love for at man bliver stirret endnu mere paa PLUS grint ad naar man er knaldroed i hovedet. (Har proevet det foer) Og det er altsaa bare ikke rart! Jeg foeler mig virkelig ubehageligt til mode naar folk stirrer endnu mere end normalt og lige griner en god omgang af mig ogsaa. De griner ikke MED mig, de griner virkelig ad mig.
Men. Jeg fik selvfoelgelig bildt mig selv ind, at selvfoelgelig ville de ikke stirre og grine!, og saa tog jeg paa Ho Chi Minh City Museum. Der blev nu stirret og grinet alligevel.. Museet var fjong nok, ikke vildt interessant (der manglede lidt historie), men med nye udstillinger og i en super smuk bygning fra den franske kolonitid. Der var nogle rigtig gode fotografier fra gammel tid og nogle interessante - og skraemmende - statistikker! Her i byen stiger ALT: Koebekraften, antallet af indbyggere, forureningen, produktion af alt muligt, eksport af alt muligt m.m.m.! Det er altsaa lidt skraemmende. I forvejen er der SAA mange mennesker og motorcykler og alt muligt andet, der bidrager til kaos, og det bliver bare vaerre og vaerre..!

Jeg kan faktisk rigtig godt lide byen. Jeg er ikke saa vild med luften i byen og der er godt nok lidt (meget) kaotisk, men byen har virkelig sin charme. Jeg synes det er en dejlig by, men jeg tror virkelig, at det haenger sammen med, at jeg er her paa bestemt tid. Det er ikke en by jeg ville flytte til paa ubestemt tid! Nej nej nej. F.eks. kan det i laengden godt vaere lidt traels, at busserne aldrig stopper naar man skal af og paa! De koerer bare en anelse langsommere, og saa maa man ellers haabe at man rammer rigtigt naar man hopper efter fortovet/busdoeren!

Soendag kl. 13.30 efter museum moedtes jeg med nogle lokale frivillige + Andy i Peace House, og saa skulle der saelges blomster i anledning af Women's Day! (Er det deet, vi kalder mors dag?) Jeg sad bag paa Phoungs motorcykel og saa koerte vi til parken foran Reunification Palace og forsoegte at prakke uskyldige mennesker roser paa! Det var vildt hyggeligt og ret komisk, for vietnamesere er virkelig ikke vant til at se udlaendinge saelge bras paa gaden!! Det er som regel omvendt..! Saa der blev smilet og grint meget af de forbipasserende, sikkert ogsaa fordi en af udlaendingene havde faaet udskiftet sit hoved med en tomat.. Jeg maa i oevrigt lige knytte en kommentar til blomsterne: I Danmark er vi jo vaeldig glade for at lave buketter af blomster og blade (!!), men her i hytten bestaar en buket hovedsageligt af grimt plastik og saa en enkelt blomst i midten. Det er bundet fuldstaendig som en buket, men er godt nok anderledes!! Til gengaeld kan baade drenge og piger lave dem, vietnamesere er (tilsyneladende) rigtig kreative.

Bagefter tog Phoung og jeg paa rov efter en foedselsdagsgave til Nga fra mig. Soendag var hendes foedselsdag og hun havde inviteret mig ud til aftensmad med Hung og hendes veninde! Vi fandt en lyseblaa bamse, som Phoung syntes var lige i skabet. Ja, det var nok ikke lige en gave, jeg kunne taenke mig, men Phoung havde nok fat i den lange ende! Hjemme i huset mestrede Phoung desuden at pakke bamsen inde i et frygtelig grimt papir (flot i Vietnam) paa en maade, der ikke kan beskrives. Jeg foreslog foerst, at vi bare rullede bamsen ind i papiret og saa lukkede enderne med tape og saa fik jeg ellers et blik fra Phoung, der ikke kan beskrives!!! Hun kiggede virkelig paa mig, som om jeg havde foreslaaet at braende bamsen. Okay, jeg forstod budskabet: Man pakker ikke gaver ind i Vietnam, som man goer det i Danmark!! Phoung klarede aerterne og det blev da rigtig flot set fra en vietnamesisk perspektiv. Se billede!

Kl. 20.15 moedtes jeg med Hung, Nga og hendes veninde og saa gik vi ellers ud og fandt nudler og kokos-is! Det var rigtig hyggeligt. Nga blev glad for gaven og til min store overraskelse havde Hung koebt mig en Women's Day-gave! Jeg fik en lille Vietnam-magnet. Det var da soedt af ham! Nga og hendes veninde er ikke specielt gode til engelsk, men soede er de!
Foedselsdage her i landet er noget anderledes. Naar man er barn faar man gaver fra sine foraeldre, men naar man bliver lidt stoerre faar man slet ikke nogen gaver af nogen som helst! Man faar en foedselsdagskage og saa giver foedselsdagsbarnet ellers middag til sine gaester...!! FOEDSESLDAGSBARNET BETALER GILDET! Det overraskede mig virkelig. Saa er der sgu da ik saa moj sjov ved at have foedselsdag laengere!!
Ja, jeg kan paa mange maader vaere rigtig glad for, at jeg er foedt i Danmark. Og jeg kan i det hele taget bare vaere rigtig glad for alt muligt! Jeg er glad for, at jeg bor i et hus med saa mange soede mennesker og saa faa irriterende. Jeg er glad for, at jeg ikke bor paa samme vaerelse som de to mest irriterende piger i huset. Jeg er glad for, at jeg fik min tredjeprioritet (!) da jeg tilmeldte mig det frivillige arbejde og havnede i Thi Nghe. Jeg er glad for, at jeg moeder saa mange soede vietnamesere, som inviterer mig til at deltage i alt muligt skoert. Jeg er glad for, at min tid i HCMC er lang nok til at laere saa mange soede boern og kende. Jeg er glad for, at jeg har en masse rejse foran mig. Jeg er bare glad!

Forresten har jeg glemt at fortaelle noget sjovt (paa en maade) om turen til Vung Tau. En af drengene, Thanh, bliver let koeresyg og maatte kaste op paa vejen til Vung Tau. Chauffoeren stak ham en plastikpose, og da vi bagefter spurgte, om chauffoeren kunne holde ind til siden saa vi kunne finde en skraldespand kiggede han dumt paa os, tog posen og kylede den ud af vinduet... LAEKKERT! - Og det samme gentog sig paa vej hjem. De har virkelig et andet syn paa affald her i hytten!!

Tirsdag aften havde jeg foreslaaet bowling, vi var 5 der tog afsted, desvaerre inkl. de to svenske piger! Det var fjong nok, Jeremy og Cronan er gode nok, men jeg kan bare ikke snuppe de to svenskere. Ved I hvad den ene sagde den anden dag mens en masse af os andre var til stede? At hun glaedede sig til at vaere "blandt sin egen klasse igen". HOLD DOG KAEFT! Det kan man da ikke tillade sig at sige! De har simpelthen en attitude, der inviterer til mord. De er saa glade for at tale om sig selv og deres penge, og det lader til, at de ofte foretager sig ting kun for at kunne sige, at de har gjort det. Hvis I forstaar, hvad jeg mener? Det fede for dem er ikke at GOERE et eller andet, men at kunne fortaelle alle andre vidt og bredt, om alle de fede ting, de har lavet. Jeg tror virkelig de laver frivilligt arbejde kun for at de kan fortaelle til deres fine venner, at de har reddet verden.. Og de underviser endda altid sammen, saa de laver faktisk kun en halv persons arbejde hver. Men det vaerste er altsaa deres attitude! DOE!

Et af denne uges hoejdepunkter var morgenmad hjemme hos Phuong i onsdags. Hun havde inviteret mig til vietnamesisk morgenmad og jeg foelte mig meget beaeret! Phuong har to yngre soestre og en yngre bror, en mor og en far og saa bor hendes to tanter ogsaa sammen med dem. De er aldrig blevet gift, men har altsaa en familie paa denne maade. Phuongs far laver soyamaelk og Phuongs mor bruger hele morgenen og formiddagen paa at saelge soyamaelk. Hendes ene tante staar derfor for alt madlavning, da det er ret almindeligt at baade middagsmad og aftensmad laves om formiddagen.
Jeg moedte Phuongs far, tante og ene soester, som alle virkede rigtigt soede! Tanten havde lavet vietnamesiske pandekager til os, som de ellers kun faar sjaeldent! Saa foelte jeg mig lidt (meget) beaeret igen. Pandekagerne er mad-agtige-pandekager og ikke soede. De er lavet i en aebleskivepande, saa de er ret smaa, og saa er der foraarsloeg i! Man ruller dem saa ind i et stykke salat og dypper dem i fishsauce med en slags syltede groentsager i. Det smagte supergodt, det kunne jeg bestemt godt spise hver morgen! Bagefter fik vi Xoi Bab, som er klister-ris ("sticky rice") med majs, kokosmel, ristede loeg og evt. sukker. Det er altsaa ogsaa bare godt og saa maetter det ligesaa meget som havregryn! Til "dessert" fik vi guava-frugt, som man dypper i salt blandet med chili. Det goer vietnameserne ogsaa med mango.. Skoere mennesker! Vi fik selvfoelgelig soyamaelk til gildet, og jeg maa sige at Phuongs fars hjemmelavede udgave er en trilliard gange bedre end den koebte soyamaelk jeg har i koeleren!
Bagefter fik jeg set deres hus, det er 3 etager hoejt, men som alle andre vietnamesiske huse: Meget smalt. Phuong deler vaerelse med sin ene soester og en tante. Vaerelset er samme stoerrelse som et "normalt" boernevaerelse i DK, men huser altsaa lige en teenager og to voksne! De har en delemadras, men ingen seng. Det er helt normalt ikke at have en seng, det er meget smartere med en madras, som man kan stille paa hoejkant om dagen! Saa sparer man lidt af pladsen.
Jeg har jo ogsaa vaeret i Ngas hus og det var noget mere primitivt end Phuongs. Det er nok fordi pengene er lidt faerre i Ngas familie fordi faren er doed. Jeg kan ikke huske om jeg har beskrevet hendes hus? Men altsaa, i korte traek: Hun og hendes mor og bror deler et hus med to andre familier. De har en etage/eet rum i huset for sig selv, som altsaa baade er koekken, sovevaerelse, spisestue og opholdsrum. "Toilettet" er et hul i gulvet, som de deler med de andre familier. Saa selvom Phuongs familie bor primitivt i fht. danskere, saa er det faktisk slet ikke saa tovligt i fht. nogle andre vietnamesere! Det er meget sjovt at have set to saa forskellige hjem. Jeg er hos Hung hver torsdag og hjaelper familien med engelsk, han bor lige overfor Peace House. Hans familie har ogsaa en helt hus og det minder egentlig meget om Phuongs hus.

Onsdag eftermiddag spillede vi fodbold med drengene fra Tre Xanh, det var rigtig sjovt, men helt ufatteligt varmt!! Jeg blev rigtig utilpas af varmen og fik hovedpine, saa jeg tror jeg springer over naeste onsdag.
Om aftenen var jeg mere eller mindre uden hovedpine, det var rigtig heldigt, for jeg skulle ud og spise med Hung og Linh! Jeg hoppede bagpaa Linhs motorcykel og saa fandt vi en madstand, der solgte Bot Chien. Har jeg fortalt om det? Det er en slags omelet med stykker af "broed" i, der er lavet af rismel og vand. Saa er der ogsaa loeg og foraarsloeg i, og saa putter man soya, chili og syltede groentsager (de samme som til pandekagerne) ovenpaa. Det smager SAA godt!! (Og saa er prisen 17.000dong, dvs. under 6 kr)
Bagefter koerte vi til deres yndlings-smoothie-shop og fik en rigtig god kokos-smoothie. Umme numme. Det var ogsaa ligefoer, at jeg kunne trille hjem bagefter! Hung og Linh er bare saa soede, det er virkelig altid hyggeligt at vaere sammen med dem. De to og Phuong er absolut mine yndlings-vietnamesere! - Og de er heldigvis altid friske paa at lave et eller andet. 

Torsdag blev de sidste havregryn spist.. Og saa fik jeg skypet Lars Tyndskid, farmor og undervist familien Nga/Hung i engelsk. Og saa endte vi ovre ved foraarsrulle-damen bagefter!

Igaar, fredag, havde jeg igen vietnamesisk og nu giver jeg officielt snart op! Jeg kan maerke, at jeg slet ikke har lysten til at laere mere vietnamesisk, for det klistrer slet ikke fast til hjernen, som det gjorde i starten. Jeg har virkelig kun vietnamesisk, fordi jeg synes jeg boer.. Jeg kan de basale, praktiske ord og saetninger nu, og jeg er sgu egentlig ikke rigtig interesseret i mere. Hvis nu jeg skulle blive her paa ubestemt tid ville jeg sikkert gerne laere mere vietnamesisk!

Igaar aftes tog Hung, Nga og jeg til en park og spillede badminton! Da var kl. ca. 19.30, saa det var ikke laengere doedsensvarmt. Det var skidesjovt, mest fordi vi alle var mere eller mindre daarlige og Nga saa bare hamrende sjov ud naar hun svingede ketsjeren. Hun lavede nogle virkeligt underlige spjaet og jeg hoppede/loeb/gik rundt med konstant grineflip. Det er mit andet serioese grineflip i Vietnam! Det er egentlig sjovt: Foerste seriose grineflip i Vietnam var i selvsamme park med selvsamme mennesker, da jeg forsoegte at laere Nga at sige "springrolls".

Jeg har desuden en lille nyhed: Naar jeg er faerdig i HCMC om to uger rejser jeg maaske til Cambodia i ca. to uger istedet for at rejse gennem Vietnam med det samme. Det skyldes.. (og nu ved jeg, at moderen min bliver meget meget glad) .. at jeg hoejst sandsynligt rejser gennem Vietnam med danske Katrine fra huset.
Hun foreslog i tirsdags saadan lidt henkastet, at jeg da kunne overveje at bruge et par uger i Cambodia efter HCMC og dermed vente paa, at HUN var faerdig i HCMC saa vi kunne rejse gennem Vietnam sammen.. Jo mere jeg har taenkt over det, jo mere synes jeg det er en skidegod ide. Katrine er virkelig et alletiders menneske, vi har det vildt sjovt og er ret enige om, hvordan vi vil rejse (=ingen planlaegning!). Vi svinger i det hele taget bare rigtigt godt sammen! Saa lige nu satser jeg paa deet. Men altsaa: jeg har to uger i HCMC endnu, og hvis jeg eller hun indser, at vi hellere vil rejse hver for sig, saa goer vi det. Det kan ske alt muligt, men nu faar vi at se!

Lige nu er jeg baa stambageriet og nyder igen lidt god 90er-kaerligheds-musik paa anlaegget. Noget jeg forresten ELSKER ved Thi Nghe er deres eneste cd til ghettoblasteren, som har alle de bedste og skoereste 90er-sange. Vi taler Spice Girls, Aqua og alle mulige tossede sange, som bare giver SAA godt humoer. Se i oevrigt de dejlige Thi Nghe-boern paa billederne!!!

Klokken er 9:46. Klokken 13 skal jeg moedes med Phuong hjemme i Peace House og saa skal vi ud og finde stof og syerske! Jeg er lidt spaendt paa, hvordan kjolen ender med at se ud..! Den bliver nok et kompromis mellem Phuong og jeg, og det synes jeg egentlig er meget sjovt.  

Afslutningsvis vil jeg berette lidt om moden blandt de vietnamesiske maend!
Teenagerne synes det er vildt smart at farve deres haar lysere (meget grimt) og desuden har de polle-/tysker-frisure (ogsaa meget grimt). Derudover gaar de i t-shirts med engelsk tekst, som de ikke selv forstaar. (De vil bare vaere vestlige). F.eks.: "At sniffe lim holder familier sammen". Det er altsaa bare rimeligt upassende at gaa rundt med saadan en t-shirt ude i de ikke-turistede halv-fattige omraader, f.eks. hvor vi bor. Heldigvis forstaar de andre vietnamesere heller ikke teksten!!
De voksne vietnamesiske maend er altid nybarberede. Kun meget faa har et lille overskaeg og jeg har faktisk kun set EEN mand med fuldskaeg i min tid her. Nogle af de gamle maend har et Ho Chi Minh-/Mogens Lykketoft-gedeskaeg. Og: Hvis en mand har et modermaerke/en skoenhedsplet i ansigtet et sted, som der vokser haar ud fra, saa lader de daelme haarene gro lange!!! Og vi taler virkelig 5-10 cm lange haar!!! AJ, hvor se det utiltraekkende ud. Saadan en helt glatbarberet mand med 5 vildt lange haar haengende fra en skoenhedsplet i ansigtet eller paa halsen.. AD! Og saa er det desuden moderne, baade for unge og gamle maend, at lade neglene paa tommeltot og lillefinger vokse lange.. Og igen er der tale om MEGET lange! Altsaa, hvad er det for noget? De er da tovlige.
Forresten er jeg ikke ikke roed og oem mere, solskoldningen er officielt ovre!
Det var vist alt for denne gang!
Jeg haaber virkelig ikke i doer af kedsomhed, naar I laeser min til tider lange blog!

 

From Muddi on Mar 14th, 2009

Hej min skattepige! Skønt at høre fra dig. Igen utroligt positive og glade kommentarer. Du gør mig glad - og du gør mig (helt rigtigt) utroligt glad med meddelelsen om, at du og Kathrine rejser sammen. TAK for det, du dejlige datter. Elsker dig. Knus Muddig

From Ulrik on Mar 15th, 2009

Hi Rødhud!!! Livet er ikke det værste vi har. En fornøjelse af læse at du skønner på det og er GLAD. Det lyder som en rigtig god idé, at du måske rejser sammen med Kathrine, når I skal videre. Og pludselig kan dagene, du har tilbage i HCMC, tælles. Det bliver vist en store grædedag. Godt du har bloggen og Facebook med mange minder i. Ha' det godt - ku' lige bruge jeres klima og en motorcykel i stedet for bil. Kærlig hilsen Ulrik

From anne on Mar 17th, 2009

Hej søde pige Hvor er de dejlige alle dine børn, de har været heldige at møde dig.God rejse med Kartrine. Knus Anne