Loading Map...

Karaoke, biograf, to afskedsmiddage m.m.!

Written on: Saturday February 28th, 2009

A journal entry from: Vietnam

Naa, hvor sluttede jeg sidst?

Fredag d. 20. februar var vi som sagt en 7-8 stykker, der tog paa karaoke-bar i anledning af, at Oliver og Nina fra Sverige ville forlade os! Efter nogle oel i huset tog vi afsted, og det var helt vildt sjovt. Man maa sige, at vi formaaede at oedelaegge enhver sang.. Men vi havde det virkelig sjovt! Vi var hjemme igen ca. kl. 04.30 og saa blev der ellers spist nudler og pasta.

Vietnameserne er helt vilde med karaoke. - Og det er ikke noget de goer naar de fester, det er noget de ex. goer inden de tager paa arbejde eller i middagspausen! Saa slaar de lige et smut forbi karaoke-baren og synger en sang eller to.. Jeg tror ikke, at mange danskere ville goere det medmindre de var lidt halvfulde eller i det mindste i et festiligt humoer.. Ret sjovt, i hvert fald! Kan ikke lige forestille mig, at jeg ville staa tidligere op for at tage paa karaoke-bar inden jeg tog i skole.

Loerdag var der serioese toemmermaend i hele huset. Vi havde tidligere paa ugen aftalt at tage ud og spise en god vestlig morgenmad loerdag og den faldt virkelig i god jord!! Det tog os lige et par timer inden vi kom afsted, energiniveauet skulle lige blive hoejt nok og hovedpinen mindre..
Jeg maa sige, at toemmermaend foeles tusind gange vaerre i 35 graders varme. Hele kroppen var lige ved at staa af og hovedet fik det meget vaerre! For foerste gang siden Danmark fik jeg ketchup, det var helt fantastisk og gjorde bestemt kroppen bedre tilpas!!

Efter morgenmaden tog Keith bussen tilbage til huset for at se fjernsyn (!), Kate og Silvia tog ud og shoppe, og jeg kunne hverken overskue at gaa over til shoppingcentret (eller at shoppe for den sags skyld) eller at gaa helt ned til bussen.. Saa jeg gik saadan ca. 100 meter op ad gaden og ind paa Bobby Brewer's cafe, hvor de har en slags biograf paa anden sal. Hvis man koeber noget kan man se film gratis!
Jeg var saa heldig at ankomme 10 minutter inden en ny film startede. Filmen hed "The Escapist" og der var ingen mulighed for at laese om handlingen, saa det var bare at kaste sig ud i det! Jeg vidste saa meget, at det var en thriller..

Jeg tror jeg havde vaeret tilfreds med en hvilken som helst film, bare fordi sofaerne er saa bloede og fordi der er aircondition og moerke i deres biograf!! Filmen var virkelig god, den var anderledes og den efterlod et hav af spoergsmaal i knolden paa mig bagefter!! (Paa den gode maade)

Jeg havde om morgenen aftalt med Nina og Oliver at tage i biffen om aftenen, saa jeg naaede lige hjem og vende efter den foerste film, og saa gik turen til en "rigtig" biograf! Det endte med at blive Nina og jeg, der tog afsted, da Oliver havde glemt en aftale med en vietnamesisk engelsk-klub..
Jeg havde bare sagt ja til biffen, jeg var fuldstaendig ligeglad med, hvad vi skulle se! Til min store glaede var planen, at vi skulle se "The curious case of Benjamin Button". EJ, hvor kan den film anbefales, det er virkelig intet under, at den er nomineret til saa mange oscars!
Nina og jeg hylede paa skift, det var en virkelig god film, og det var rigtig hyggeligt at vaere afsted med Nina. Hun er alletiders!!
I det hele taget er det bare en oplevelse at tage i en vietnamesisk biograf. Mobiltelefoner ringer og bipper hver 5. minut (trods reklamer om at slukke mobil) og vietnameserne griner paa nogle serioest underlige tidspunkter, hvor der overhovedet ikke er noget at grine af!!! Og saa forstaar mange af dem ikke engelsk, saa de griner laenge foer tid, fordi de laeser underteksterne inden det sjove er sagt... Det resulterer i, at vi, der lytter til det engelske og ikke laeser de vietnamesiske undertekster, gaar glip af pointen fordi de andre griner saa hoejt, at vi ikke kan hoere det sjove!! Ret komisk, men selvfoelgelig en anelse traels ind i mellem..

Soendag stod jeg tidligt op, spiste morgenmad paa mit stam-bageri og gik i kirke! Notre Dame-katedralen havde gudstjeneste kl. 9.30 og til min store overraskelse foregik det paa engelsk. Kirken bliver aabenbart hovedsageligt brugt af ikke-vietnamesere, som bor i byen permanent + troende turister. Det var en rigtig god oplevelse, der blev sunget smukt og holdt en god praediken, og saa virkede kirken lidt koennere indvendig end ellers!

Kl. 14.30 havde Oliver og Nina arrangeret en afskeds-fodbold-turnering for ca. 30 foraeldreloese boern, som de har undervist i deres tid her. Det var helt vildt hyggeligt, boernene var SAA glade og gav den gas i varmen og jeg tror virkelig, at de alle havde en helt speciel dag! Det er skoert, hvor lidt der skal til for at goere en stor forskel ind imellem.

Senere fik Nina og Oliver den meddelse, at de to svenske piger i huset ikke kunne bringe Oliver og Ninas ekstra kuffert til Sverige alligevel.. Nina og Oliver har koebt saa meget ragelse til deres familier, at de har fyldt en ekstra kuffert til randen, hvilket ikke er saa praktisk naar de nu skal backpacke i 2 maaneder.. Saa det var rigtig dejligt, da de svenske piger (som tager direkte tilbage til Sverige herfra) godt ville tage den med.
Men men men. Soendag eftermiddag, under et doegn inden Oliver og Nina ville rejse herfra, fortaeller den ene pige, at hun ikke kan tage ansvaret alligevel, for hendes far er diplomat, og hvis der bliver fundet stoffer i deres taske vil det komme ud i alle aviser.. OEH, hvis der bliver fundet stoffer i en taske i Vietnam saa er det ret nedern for ALLE, ikke kun mennesker, der har diplomat-faedre, for saa ryger man altsaa i et rimeligt traels faengsel!??! Hun er saa snobbet, at det er til at kaste op over. Den anden pige havde talt med sin mor om det, og moren havde sagt, at hun stolede paa, at Oliver og Nina ikke medbringer stoffer, men maaske en eller anden ville gaa ind i vores hus og putte stoffer i deres taske.. Ja, jeg spoerger maaske dumt, men hvem skulle gaa ind i vores hus langt uden for centrum og turister og op paa anden sal (uden at blive opdaget) og putte stoffer i en tilfaeldig kuffert, som de aldrig kommer til at se igen? Hvem foraerer stoffer vaek? De eneste, der kunne have interesse i at proppe stoffer i den kuffert er enten Nina og Oliver eller de to svenske piger selv.
Virkelig virkelig underlige argumenter, specielt fordi de to piger selvfoelgelig havde lov til at kigge ALT igennem saa de kunne staa inde for indholdet. Jeg synes det er helt okay, at de ikke vil medbringe kufferten, men undskyldningerne er raa-daarlige og saa er det vaerste, at de fortaeller det dagen inden Oliver og Nina skulle rejse.

Saa gik der et par timer med at tjekke shipping-priser, spise "plaster-paa-saaret-is" og saa tog 7-8 af os ud og spiste afskedsmiddag. Kuffert-problemet blev ikke loest, men vi fik god mad og vi hyggede os alligevel!

Den forloebne uge er gaaet med arbejde i Thi Nghe (de handikappede boern) og Tre Xanh (de tidligere gadedrenge), og jeg maa sige, at jeg blivere gladere og gladere for hver arbejdsplads for hver gang jeg er der! Allerede nu kan jeg godt se, at min sidste dag her bliver rigtig trist..
Derudover slog det mig igaar, at jeg hver evig eneste gang jeg er i Thi Nghe taenker over, hvor heldig jeg er, at jeg ikke er handikappet og at jeg har en familie - endda en soed en af slagsen! De boern har absolut ingen mulighed for at faa andet indhold i deres liv end den seng de ligger i og den smule underholdning og opmaerksomhed, som vi giver dem. De boern har ikke een eneste person, som elsker dem ubetinget, de er aldrig blevet puslet og nusset om som boern boer, de bliver bare madet og skiftet og vendt. Det er simpelthen saa trist at taenke paa og hver evig eneste gang, jeg er der, giver det mig en foelelse af, at jeg er helt ubeskriveligt heldig. Mange af de boern har et liv bag sig og foran sig, som ikke boer kaldes et liv.

Tirsdag aften tog jeg i Bobby Brewer's med en anden Nina, som jeg har moedt i Tre Xanh. Hun er fra USA og en rigtig gutter-pige! Vi saa en vildt daarlig film, der hedder "Paul Blart - Mall Cop", som virkelig virkelig ikke kan anbefales.

Onsdag var en rigtig traels dag. Jeg tog tidligere hjem fra Thi Nghe for at komme tidligere til Tre Xanh, men jeg endte med aldrig at komme til Tre Xanh.. Vores koekkendame, som er utroligt glad for at koge ris, lavede for en gangs skyld noget andet!! Hun stegte foraarsruller og til min store glaede kunne hun fortaelle mig, at de var vegetariske. Det er saadan nogle smaa nogle, man koeber frosne og saa smider paa panden (og som er meget forskellige fra det, vi kender som foraarsruller). Efter at have spist 3 af dem fik en eller anden dims i min hjerne mig til at fiske emballagen op ad skralderen og laese ingredienslisten.. Hovedingredienserne var svinekoed og rejer.
Jeg blev pis-hamrende gal, ikke saa meget fordi hun ALDRIG laver noget vegetarisk, men fordi hun ikke fortalte mig sandheden!! Jeg tror ikke, at hun loej for mig, jeg tror, hun ikke havde kigget paa emballagen. Og det pisser mig fandeme af!!! Det er faktisk vigtigt for mig, at jeg ikke spiser koed, og derfor er det ogsaa vigtigt for mig, at jeg kan stole paa hende, naar jeg spoerger, om et eller andet mad er vegetarisk. OJ, hvor blev jeg gal. Jeg blev saa irriteret, at jeg begyndte at hyle og saa kunne jeg slet ikke stoppe igen. Jeg tror maaske, mit baeger gennem laengere tid er blevet fyldt op, og saa udgjorde denne situationen lige den draabe, der skulle til..

Det endte med at jeg flygtede til mit stam-bageri, Tous Les Jours, hvor jeg blev haengende de naeste 8 timer.. Jeg kunne slet ikke overskue at tage til Tre Xanh og endnu mindre kunne jeg overskue at tage hjem.. Saa dagen gik med at laese i Belinda Jones' "The Paradise Room", spise godt broed samt at komme ovenpaa igen!

Torsdag var en god dag, baade paa arbejde og efter. Vi holdt endnu en afskedsmiddag for Nina og Oliver og denne gang var alle, dvs. godt 16 mennesker, med - inklusiv en ny amerikaner. Det var rigtig hyggeligt, selvom jeg desvaerre sad vsa. den snobbede svensker.. Ej, hvor fyrer hun noget pis af ind imellem!!! Hun fortalte, at hun havde slaaet op med sin kaereste inden hun var rejst hjemmefra, fordi han var led, og saa spurgte Jay, om han var umoden? Hertil svarer Mikaela (snob-svensker): "Nej, overhovedet ikke, har ejer to firmaer og er multi-milliardaer i euro"... Jeg tror ikke liiiige, det var den slags "moden" Jay spurgte til, men tak for en utrolig rar viden at have!?!??! Som sagt er hendes far diplomat, familien har mange penge, hun har boet 5 forskellige steder i verden og saa har hun altsaa denne kaereste/ekskaereste med masser af penge.. Jeg kan ikke forstaa, at man kan have saa stort et behov for at skilte med penge, magt og image. Det er simpelthen til at kaste op over.
Men alt i alt en hyggelig middag!!

Efter middagen gik de fleste af os videre til en bar og saa kom jeg ellers hjem igen kl. 7.30 fredag morgen.. Nogle var kommet hjem kl. ca. 2, andre kl. ca. 4 og alligevel var jeg den eneste, der tog paa morgenarbejde kl. 8.00 i Thi Nghe den dag! De tre andre, der normalt tager med mig, blev hjemme!! Det synes jeg er ret daarlig stil.
Men altsaa: Det var en skidesjov nat og jeg fik sagt farvel/paa gensyn til Nina og Oliver (hvis gave jeg havde mistet i loebet af tiden paa baren..). De to flytter til Malmoe naar de kommer hjem til Sverige, saa vi har aftalt, at vi absolut maa ses til den tid!

Fredag var en lidt underlig dag, min krop havde det ret mystisk efter ingen soevn. Thi Nghe gik rigtig fint, jeg var lettere omtaaget-glad og blev vildt sulten, men boernene var dejlige som altid! Desvaerre fik jeg ca. 30 mystiske bid af at sidde paa et taeppe, som maa vaere en slags insektbo..
Om eftermiddagen skippede jeg vietnamesisk-undervisning, og jeg tog mig en lille 4-timers lur. Og saa gik resten af fredagen ellers med absolut ingenting bortset fra afslapning og et velkommen til to nye australiere!!

Nu er det loerdag, jeg er staaet tidligt op for at faa noget ud af dagen, men jeg kan faktisk ikke rigtig finde ud af, hvad jeg har lyst til. Jeg tog afsted til byen, men endte med at staa tidligere af bussen og nu sidder jeg saa paa stambageriet igen igen igen og nasser paa internettet..
Jeg har en liste med tusind ting, jeg vil se/opleve/goere i HCMC, men lige nu er det rigtig svaert at finde een eneste af disse ting fristende..

Jeg tror jeg vil laegge mig en kabale med farmors spillekort og saa maa jeg tvinge mig selv ud i et eller andet!!!
Jeg haaber, I alle har haft en god sidste vinter-uge, nu er det jo officielt ved at vaere foraar i Danmark!

Kaerlig hilsen - Nikoline

 

From Ulrik on Feb 28th, 2009

Kære Nikoline. Jeg kan godt forstå, at du synes, at tiden flyver afsted for dig. Du har ikke mange ledige stunder, men fuld knald på. En fornøjelse at læse. Du kommer hele følelsesregistret igennem ind i mellem. Og godt du skønner på at være sund og rask uden handicap. Livet er ikke det værste vi har ;-) Hyg, hyg - de kærligste hilsner /far

From Muddi on Feb 28th, 2009

Hej Lini! Trist at skulle sige farvel til de søde svneskere. Godt at der er kommet nye øde "kolleger". Dejligt at arbejdet gør dig glad. Håber du fik en god week-end med gode oplevelser, trods alt :-) Elsker dig. Har sendt en mail. Knus fra Muddi

From anne on Mar 1st, 2009

Hej søde pige. Atter engang en jubel blog....i får set lidt af byens natteliv. Hatten af for dine reflektioner over dit gode liv, contra de andres. Knus og kram anne

From Christian Ulrik on Mar 7th, 2009

Hej Johnni! Vil lige sige at jeg fik mig et lille grineflip da jeg hørte at vietnamesere griner på nogle fuldkommen vanvittige tidspunkter under vestlige film. Jeg kan også godt li', at dit sidste billede i et af dine album, er af en mindre levende rotte i uheldig positur. Skønt + dejligt! Ha' det godt i Nietvam! og hils. With friendlie hilsens Hilseren fra Svendborg

From Muddi on Mar 9th, 2009

Hej Snuddi! Kommer der ikke snart mere læsestof til din læsehungrende muddi? Elsker dig. Knus mor

From farmor on Mar 14th, 2009

Hej Nikoline. Nu virker maskineriet igen, så håber jeg, jeg kan skrive ti dig. Vi har været ude og spise, nu skal vi have Kaffe og Æblekage og så ellers slappe af. Tak for Telefonen forleden Dag, det var hyggeligt at høre din Stemme. Hav det rigtig godt. Kærlig Hilsen Farmor