Loading Map...

Tempel, tunneller og endnu en uge

Written on: Friday February 20th, 2009

A journal entry from: Vietnam

Soendag stod jeg tidligt op, og saa tog Silvia (min hadeperson) og jeg paa en heldagstur til Cao Dai-templet og Cu Chi-tunnellerne.

Foerste stop var noget helt andet: Et center for voksne handikappede, hvor de laerer at lave forskellige typer brugskunst, saa de kan faa en indtaegt. Det var helt utroligt, hvad de mennesker kunne!

Cao Dai-religionen opstod i 1900-tallet i Vietnam og indeholder elementer af buddhisme, konfucianisme, taoisme, vietnamesisk spiritualitet, kristendom og islam. Et rimeligt omfattende mix! Cao Dai blev i 1975 kun "udfoert" i Sydvietnam, og da kommunisterne overtog landet blev Cao Dai'erne frataget alt deres land og 4 hoejere medlemmer af religionen blev myrdet. I 1985 fik Cao Dai'erne deres land igen og de fik deres godt 400 templer tilbage. Det tempel vi saa, det saakaldte Cao Dai-tempel, er det stoerste tempel I hele den centrale og sydlige del af Vietnam. Og jeg skal lige love for, at det er stort!!! Det var et helt fantastisk syn, templet er SAA smukt og fascinerende, og saa oplevede vi deres middagsgudstjeneste. De har gudstjeneste hver dag kl. 06.00, kl. 12.00, kl. 18.00 og kl. 24.00. HOLD DA OP. Det var virkelig en god oplevelse at overvaere deres gudstjeneste, de er alle klaedt saa fint paa og saa blev der sunget smukt! De maend, der har hoejest status baerer enten gule, roede eller blaa klaeder (de tre farver symboliserer, at religionen er et mix af mange religioner) og de oevrige medlemmer baerer enkle raahvide klaeder. Templet er absolut en af de smukkeste bygninger, jeg til dato har set, og selve gudstjenesten gjorde templet saa meget smukkere.
 
Derefter gik turen til Cu Chi-tunnelerne, som ligger godt 50 km. fra Ho Chi Minh City. Cu Chi-byen ligner idag en ganske normal vietnamesisk by, men under Vietnam-krigen var den mere end almindeligt haardt ramt af bombardementer og oedelaeggelser. Faktisk lignende de 420 kvadratkilometer by eet stort bombekrater. Naar man kommer ned under jorden, forstaar man hvorfor..
Under Cu Chi er det et netvaerk af 250km tunnel! I 1960'erne spillede tunnellerne en kaempestor rolle idet Viet Cong vha. tunnelsystemerne formaaede at overtage et relativt stort landomraade taet paa HCMC. Tunnelsystemet straekte sig fra HCMC til graensen til Cambodia og var af helt ufattelig betydning for Viet Cong. Tunnellerne er opbygget, saa der er op til 3 etager ned i jorden! De har gravet helt "op" til 8-10 meter under jordoverfladen. De havde ALT dernede: Koekken, spisesal, hospital, sovesale, vaabenfabrik - ALT, og faktisk blev VC'erne ind imellem dernede I en hel maaned ad gangen.
 
Jorden er meget "ler'et", derfor faldt tunnellerne ikke sammen. De er helt vildt smaa, vi var inde og "gaa" I nogle af tunnellerne, og det var endda de stoerre af slagsen.. VC'erne var typisk 165 cm hoeje og vejede 55 kg. Det siger lidt om stoerrelsen paa de mindste af tunnellerne! Det var vildt fascinerende at se deres "byggeri" og at hoere om alle de tanker, de havde gjort sig. De lavede nogle virkelig udspekulerede faelder, som amerikanerne kunne hygge sig i, og saa dryssede de chilipeber omkring deres lufthuller I jordoverfladen, saa amerikanernes "snuse-hunde" ikke ville blive haengende ved duften af menneske! Og de fjernede roegen fra deres underjordiske koekken med hule bambusroer. De lod roegen bevaege sig ca. 200 meter gennem jorden vaek fra koekkenet og saa kom der saa lidt roeg op af jordoverfladen ad gangen, at man ikke kunne se det fra luften.. Vildt smart. De kunne beskyde fjenden mens de var I deres tunneller, og naar de var oppe paa landjorden kunne de lynhurtigt forsvinde ned under jorden I bittesmaa "usynlige" huller. De var sgu ikke tabt bag en vogn!!
 
Det var en rigtig spaendende tur og vi havde en rigtig sjov og interessant tur-guide hele dagen. Han formaaede at gennemgaa hele Vietnams historie uden paa noget tidspunkt at vaere kedelig at lytte til! Fedt.
 
Vi var hjemme igen kl. 18, jeg faldt I snak med nogle af de nye og saa gik jeg I seng ca. kl. 20.30. (Jeg var helt vildt traet). Da jeg naesten var faldet I soevn bankede det paa doeren, og jeg taenkte, at det nok var Cate eller Nina, der havde haenderne fulde og ikke kunne aabne doeren selv. Jeg staar op, tager I doeren og -? Jeg kan ikke aabne. Det var Cate, der ville ind, men da hun ikke kunne aabne doeren antog hun, at jeg havde laast den. Det havde jeg ikke.. Doeren var gaaet rigtig meget I baglaas, og jeg var laast inde I et vaerelse uden nogen form for udvej, eftersom vinduet har gitter for!! Jeg kunne ikke lade vaere med at grine, jeg begyndte at forestille mig alt muligt maerkeligt. Hvad ville jeg spise til morgenmad, hvis jeg ikke kom ud foer imorgen eftermiddag? Hvad ville jeg goere, hvis der gik en uge? Jeg synes, det var ret komisk, sikkert fordi jeg vidste, at jeg ville komme ud foer eller siden og paa den ene eller den anden maade. Jeg forestillede mig, hvordan doeren ville se ud, hvis den blev aabnet med en oekse..
Naa, men efter 1 times tid blev doeren da aabnet, og den har ikke virket siden.. Doeren til badevaerelset har aldrig virket, saa vi kommer hinanden utroligt meget ved her I hytten.

Nu er det fredag og jeg er forbavset over, at endnu en uge er gaaet! Jeg har ikke vaeret paa morgen-arbejde idag, da jeg sov ret daarligt pga min ryg. Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag har jeg vaeret paa et nyt arbejde, det er et hjem for tidligere gadedrenge. Faktisk er stedet "sponsoreret" af den danske ambassade i Vietnam, det er da meget sjovt. Der bor 19 drenge i huset i alderen 6-17 aar og der er fire ansatte. To damer, som er lidt deres "moedre", og to halv-unge maend i 20erne, der er som deres storebroedre. Jeg var ikke helt vildt begejstret for stedet da jeg besoegte det mandag. Jeg fik en introduktion af en af maendene og jeg moedte faktisk ikke rigtig nogle af boernene. De ansatte er vildt soede, men jeg kunne bare ikke rigtig forestille mig, at skulle vaere sammen med 19 "halvstore" drenge.

Tirsdag morgen vendte jeg tilbage, og det var en vildt positiv oplevelse. 7 af de yngste drenge var hjemme paa det tidspunkt (de gaar alle i skole paa et eller andet tidspunkt af dagen) og de drenge er bare saa dejlige! Jeg var ret overrasket over, at nogle af drengene var 14 aar, for jeg ville have skudt paa 9 maaske! Nu nyder jeg at vaere der naesten hver dag i et par timer. Drengene er saa dejlige (jeg er mest sammen med ca. 10 af de yngre), og de elsker selskab! Jeg bliver taget i haanden og jeg bliver puttet op ad, vi spiller bold og leger fange og spiller kort og kryds og bolle og bygger lego og leger med biler! Det er alletiders.

Stroemmen gik tirsdag morgen ca. kl. 7.00 og kom foerst igen kl. ca. 17.00. I det tidsrum indsaa jeg, hvor afhaengig jeg er blaeserne/vindmoellerne. Det var virkelig u-udholdeligt! Det har vaeret vaesentligt varmere i denne uge, og jeg har ladet mig fortaelle, at det er den vej, det fortsat vil gaa.. Aah gud.

Tirsdag aften spillede vi poker igen, det var skideskaegt, og jeg blev ikke nummer sidst! Ud af ti personer blev jeg nr. 3, saa det var slet ikke saa skidt!:)

Onsdag var jeg i en biograf med Annika. Det er faktisk en cafe-kaede "Bobby Brewer", hvor prisen for at se en film er, at man koeber en kop kaffe eller et stykke kage! Vi fik lov at bestemme filmen og vi valgte "Body of Lies" med Leonardo Dicaprio. Han spiller en CIA-agent, der bekaemper terror i mellemoesten, og den skulle efter sigende vaere god. Det var den bestemt ogsaa - i hvert fald den del, vi fik at se.. Midt i et knald-spaendende oejeblik gik dvd'en (som selvfoelgelig var braendt) i hak og det kunne ikke fixes.. Saa de sidste afgoerende 25 minutter fik vi ikke at se!!!! Og vi skulle oven i koebet stadig betale for vores kage.. Det var utroligt traels i oejeblikket, men da vi gik hjem kunne vi da godt grine af det.. Det var en typisk vietnamesisk oplevelse!!!

Igaar aftes, torsdag, havde jeg en aftale med Nga, hende der ikke er saa god til engelsk. Jeg skulle oeve lidt engelsk med hende og aftalen var, at hun kom her kl. 19. Jeg fik bekraeftet, at hun ikke er god til engelsk, for hun dukkede foerst op kl. 20! Jeg blev foert over i Hungs hus (ca. 10 meter herfra) og op paa tredje sal, og saa sad der ellers 4 mennesker med engelskboegerne fremme.. FUUUUCK mand!! Jeg var aabenbart blevet hyret til at undervise hele baduljen. Den del havde jeg ikke lige fanget!!!

Det endte med at vaere helt vildt sjovt. To af dem var sidst i 20erne, en var sidst i 30erne og to (ink. Nga) var 20 aar. Ingen af dem er saerligt gode, men et par af dem har faktisk en god udtale. De var virkelig de soedeste mennesker, og vi grinte ret meget naar udtalen var helt forrykt!! Af en eller anden grund propper vietnameserne typisk et S bag paa samtlige stavelser i samtlige engelske ord.. Og de KAN bare ikke lade vaere!! Det lyder virkelig sjovt. Men altsaa: Det var en overraskende positiv oplevelse, som vil blive gentaget en gang om ugen:)

Nu skal jeg snart have middagsmad (gud, hvor er jeg traet af ris!!), saa skal jeg have vietnamesisk, og i aften skal vi alle paa karaoke-bar og i byen! Nina og Oliver fra Sverige forlader os paa mandag (aev aev aev), saa det er en slags afskedsfest for dem. Jeg tror, det bliver rigtig sjovt!

 

Jeg haaber, at I alle er ved godt helbred og humoer!

Vi skrives ved - kaerligst Nikoline 

 

From anne on Feb 21st, 2009

hej søde pige. Fantastisk tempel, og tunellerne, godt man ikke lider af klaus. Træt af ris...du skal spise ris i 3 mdr endnu!!! knus anne

From Muddi on Feb 23rd, 2009

Hej Snuddi! Dejligt at læse om alle din dejlige og positive oplevelser med vietnameserne. Spændende beretning om VC m.m. Har sendt dig en mail. Knus fra Muddi