Loading Map...

Park, pandekager og en loerdag i krigens navn!

Written on: Tuesday February 17th, 2009

A journal entry from: Vietnam

Idag er det d. 17. februar og dermed en maaned siden jeg forlod Danmark! Jeg forstaar slet ikke, hvor tiden bliver af..

 

Torsdag og fredag havde jeg lektioner i vietnamesisk med en pige, der hedder Ngoc (udtales naermest "Naop" – meget underligt). Jeg laerte en hel masse og jeg opdagede til min fornoejelse (og forbavselse) at min klaebehjerne virker endnu, selvom det er et halvt aars tid siden jeg sidst har brugt den saadan rigtigt! Jeg kan nu foere en reel samtale paa vietnamesisk.. Dog en rimelig basal en af slagsen!! Jeg har laert en del praktiske ord, saa jeg har de seneste dage paa arbejde laert, hvad mange af boernene hedder og deres alder. Det er ret fint!

 

Torsdag aften var jeg i en park med Nga (=Nja) og Hung, to af de lokale voluntoerer. Rigtig soede mennesker. Selvom klokken var godt 20.00 var der helt vildt meget liv, rigtig mange spillede badminton og saa blev der danset! Rundt omkring var der sat kaempestore hoejtalere op, og saa blev der holdt danseskole i det friJ Helt vildt hyggeligt! Hung er rigtig god til engelsk og Nga er rigtig daarlig! Dels har hun et ultra-lille ordforraad og dels er hendes accent helt ad H til!! Hun vil enormt gerne laere engelsk, saa det brugte vi tre en del krudt paa. Jeg fik mit til dato stoerste grineflip (i loebet af min tid i Vietnam) da hun proevede at udtale ordet "spring roll" (foraarsrulle). Det er virkelig det sjoveste jeg meget meget laenge har oplevet. Jeg fik helt ondt I maven af grin, hun skulle virkelig have vaeret optaget paa baand!! Hun kunne SLET ikke faa de rigtige lyde ud af sin mund, ingen I hele universet ville nogensinde have gaettet paa, at hun forsoegte at sige "spring roll". Det er virkelig underligt, at man kan vaere saa vant til at udtale bestemte lyde, at man slet ikke kan udtale andre! AJ, hvor var det sjovt.

 

Fredag efter arbejde gik jeg paa t-shirt-rov med Phuong (=Fuuun) I en butik, som saelger andensorterings-toej. Toejet er ikke lagt sammen eller noget, det er bare kylet paa et bord I een stor bunke, saa man skal vaere I helt bestemt humoer for at tage paa rov I den butik!! Det var rigtig skaegt, Phuong er alletiders, og jeg kom hjem med 4 bluser + et par shorts til ialt 170.000 dong, dvs. ca. 50 kr.

 

Senere bagte Oliver og Nina (svenske) pandekager og havde koebt is, saa for Nina, Oliver, Phuong, Hung og jeg stod den paa ultra-sund aftensmadJ SUPER LAEKKERT, flere pandekager, tak! Vi saa billeder fra Olivers og Ninas hjem og familier og der blev fortalt en masse tovlige historier om alt muligt. Rigtig hyggeligt! Aftenen blev sluttet af med "Terkel I Knibe'.. SOM VAR SYNKRONISERET!! Aev, aev, aev, kun sangene var ikke synkroniseret. Hvis I nogensinde falder over en "Terkel I Knibe" med kinesisk tale: LOEB FOR LIVET. Jeg skal lige love for at kineserne har formaaet at fjerne alt det sjove fra den film..

 

Loerdag stod i Vietnamkrigens tegn! Jeg tog til War Remnants Museum, som er et overraskende stort museum, der huser en hel masse fotografier. Een udstilling havde fotografier, der viste livet blandt de civile under Vietnam-krigen, een udstilling viste livet blandt soldater paa de forskellige floeje (skraemmende), een udstilling viste foelgerne af brugen af Agent Orange + andre Agent'er (endnu mere skraemmende!!) og endelig viste een udstilling brugen af tortur + ondskab I mennesker.. Det var helt vildt spaendende og der var en masse tekst og forklaring. Jeg laerte en masse og jeg fik lyst til at laere mere!

 

Faktisk var det mest japanernes skyld, at franskmaendene forlod Vietnam. (Saadan blev det daelme ikke udlagt paa historisk museum). Da japanerne I 1945 overgav sig pga. bombningerne I Hiroshima og Nagasaki forlod de Vietnam og SAA var Vietnam endelig fri.. Lige indtil 1946 da franskmaendene kom tilbage for at genvinde kolonien + nedkaempe kommunismen. Det gik knapt saa godt paa trods af tiltagende oekonomisk stoette fra USA, saa franskmaendene forsvandt igen. Amerikanerne blev og da den antikommunistiske praesident/diktator I Sydvietnam, Diem, soegte hjaelp hos USA, kom endnu flere amerikanere til.. Resten af historien kender I sikkert.

 

I hvert fald varede krigen fra 1955-1975, kostede 2 millioner vietnamesere livet og 57.000 amerikanere. Der blev brugt ca. 700 milliarder US dollars paa skidtet! Og det virker lidt som om, at det var til ingen verdens nytte. Kommunismen vandt og den lever endnu i bedste velgaaende!

 

Billederne var vildt fascinerende, flere var taget midt i skudepisoder eller bombninger (puha) og saa var der virkelig nogle billeder, som jeg fik det helt daarligt af.. Nogle var jeg lige ved at graede over, det er altsaa uhyggeligt, hvad krig kan goere ved mennesker. Jeg saa billeder af amerikanske soldater, der gjorde saadan nogle frygtelige ting ved vietnamesere.. Puha.

Museet har absolut en holdning til krigen og der blev ikke vist nogle fotografier af ex. Viet Cong, der torturerer amerikanere eller vietnamesere fra den sydvietnamesiske haer. – Men der er selvfoelgelig slet ingen tvivl om, at det gik begge veje..

 

Ikke desto mindre kan jeg blive helt ufatteligt vred over, at amerikanerne var saa aandsbollede at kaste diverse Agent'er ud over store dele af Vietnam.. Udover Agent Orange smed de Agent Green, Agent Blue + flere, men da Orange er den vaerste, er den mest beroemt/berygtet. Officielt smed amerikanerne 72 millioner liter Agent Orange ud over Vietnam (og det er bare den Orange..), uofficiet er tallet naermere 100 millioner liter. 60% af alle mangrove-skove (skove, hvor skovbunden ligger under vand) blev oedelagt og det tager godt 70 aar yderligere foer de ligner "sig selv" igen. De menneskelige foelger er meget vaerre. De mennesker, der levede i omraader, hvor der blev sproejtet blev syge og mange doede. Vandforsyninger + samtlige afgroeder blev forgiftet, saa det var umuligt at undgaa. De som senere fik boern fik handikappede boern paa alle mulige maerkelige maader.

Jeg kan ikke forstaa, at man kan finde paa at bruge et saadant middel, naar man kender til virkningerne OG DET GJORDE DE. Saadan nogle spassere.

 

Naa, loerdag besoegte jeg ogsaa Reunification Palace ("Genforenings-paladset"). Det blev bygget fra 1868-1871 mens Vietnam var en fransk koloni og blev senere praesidentboligen I Sydvietnam. Paladset er nu et museum og staar fuldstaendig som det stod d. 30. april 1975 da kommunisterne koerte tanks gennem hegnet til paladset og overtog kontrollen i Sydvietnam. Efter tanks'ene havde gennembrudt hegnet loeb en soldat hele vejen op til 4. sal og hejste et Viet Cong-flag. Paa anden sal traadte en Viet Cong-officer ind til General Minh, som havde vaeret Sydvietnams leder i ca. 43 timer. Minh skulle efter sigende have sagt: "Jeg har ventet siden tidligt imorges paa at overfoere min magt til jer", hvortil VC-officeren svarede: "Der er ikke tale om, at du overfoerer magt – man kan ikke opgive, hvad man ej har."

 

Bygningen er stor og flot, ikke helt vildt flot, bare flot. Oeverst oppe paa fjerde sal er der en terasse med en fantastisk udsigt + et dansegulv og paa de oevrige etager er der et hav af prangende lokaler.. Dekorationerne og moeblerne er rigtig flotte og man maa sige, at stedet er en praesident vaerdig! Jeg fandt kaelderen mest interessant. Dette var tydeligvis forbeholdt praesidentens undersaatter! Kaelderen var alt andet end hoejt til loftet, lignende noget fra Oesttyskland og var forbeholdt alle de medarbejdere, der beskaeftigede sig med krigen mod Nordvietnam. Der var tonsvis af radioer, telefoner, kort og notesboeger og der ikke specielt hyggeligt. Det var ret sjovt at se forskellen fra de oevrige sale..! Og skoert at forestille sig, hvad der er foregaaet dernede.

 

Alt i alt var loerdag en rigtig interessant dag! Tre nye frivillige var ankommet mens jeg var blevet klogere: Emma og Mikaela fra Sverige og Jay fra USA. Soede mennesker alle tre, Jay er ret stille, de to piger er alletiders! De var i Indien i en maaned inden de kom her. Lige siden jeg saa "Slumdog Millionaire" for 3 uger siden har jeg villet til Indien! Og efter at have hoert deres beretninger skal jeg HELT sikkert til Indien.. Men det bliver ikke lige i denne omgang!

 

 

From Muddi on Feb 18th, 2009

Hej skat! Tak for smukke, men også indimellem meget triste billeder. Vietnam må siges at have haft en historie med megen lidelse. Heldigvis også smukke fotos, der vidner om en bedre nutid og forhåbentlig endnu bedre fremtid. Glæder mig til at læse din beskrivelse af lørdagen i krigens navn. Vi mailes ved. Elsker dig. Knus, klem, kram og kys fra Muddi

From anne on Feb 18th, 2009

Hej søde pige, Fantastisk at læse om dine oplevelse, især med de andre unge. Flotte billeder.Knus og kram anne

From Ulrik on Feb 19th, 2009

Hi fotojournalist. Spændende beretninger i tekst og billeder. Tak for det. Du kommer godt rundt omkring i Vietnams historie. Det er smertefuldt af se billeder fra krigen og hvad mennesker gør ved hinanden af grusomme ting. Men det er vigtigt at vise det i håb om, at eftertiden kan lære af det, husker det - så gentagelser kan undgås. Desværre har USA ikke lært så meget. Iraq er jo et nyt Vietnam. Og Iraqkrigen er endda startet på en løgn med forfalskede beviser i FN's Sikkerhedsråd. Du har kun været væk en måned nu. Og alt det du har oplevet. Jeg kan forstå, at du er ved at være fyldt op godt og vel med oplevelser og indtryk. Heldigvis har du denne blog, som jeg synes er kanongo' og et fantastisk medie. Fortsat god fornøjelse med dit globetrotterliv. Knus far