Loading Map...

Forlaenget weekend i Mui Ne

Written on: Tuesday February 3rd, 2009

A journal entry from: Vietnam

Fredag morgen gik turen til Mui Ne, en lille by, som ligger ca. 4 timers koersel herfra. Der er ikke specielt langt, men det gaar bare ikke saerligt staerkt i trafikken i dette land!! Silvia og Annika var ogsaa ombord paa bussen og der var lagt op til sol, hygge og ikke mindst SAND. Mui Ne bestaar faktisk kun af en enkelt gade, som straekker sig ca. 10-12 km langs kysten, og er mest af alt kendt for sand. Ikke blot fordi byen er et yndet strand-turist-omraade, men ogsaa fordi en kopi af Sahara ligger lidt uden for byen.. Der er helt utroligt frodigt i omraadet, men midt i det hele ligger en lille oerken! Faktisk to smaa oerkener. The red sanddunes og the white sanddunes.Naahr ja, saa er byen ps ogsaa beroemt for sin fiske-sauce, som ikke indeholder fisk, men lugter af raadden fisk.. Umme numme.

Vi havde fundet et hotel, som ikke var billigt, men det billigste!, og det var lige foer jeg troede vi var havnet i paradis. Der er virkelig smukt, kysten er fantastisk, og hotellet var absolut et godt sted!! Vi var paa stranden et par timer og gik derefter ca. 2 km til "downtown"-delen af den lange gade og fik noget i skrutten! Det tog desvaerre sin tid inden maden kom.. Efter ca. 1 time, hvor alle de gaester der kom EFTER os havde faaet deres mad, havde vi spurgt 4-5 gange, om de mon havde glemt os, og ENDELIG indsaa de, at det var tilfaeldet.. Det kan til tider vaere ufatteligt frustrerende, at mange vietnamesere i "turistbranchen" (i turistbureauer og i restauranter i turistomraader) bare ikke fatter engelsk. Anyways, der kom foerst noget i skrutten ganske sent hen paa aftenen, saa da vi var vandret tilbage til hotellet faldt vi doede om paa sengen med det samme.

Min foedselsdag loerdag startede kl. 04.15, hvor vaekkeuret kaldte.. Silvia og jeg skulle paa solopgangstur i oerkenen! Kl. 05.00 blev vi hentet af en mand i jeep (uden ruder eller noget - det var fedt!!) og saa koerte vi ellers i ca. 30 minutter i buldermoerke, hoej fart og ingen sele (seler er aabenbart haabloest umoderne i Vietnam) og saa blev vi ellers sendt paa vandring i sandet. Vi var de foerste i det hvide sand (som er den stoerste oerken af de to) - superlaekkert med ingen turister!! Vi saa solopgangen saadan nogenlunde, vi var paa toppen af en ordentlig sandbunke i rette tid, men et par skyer var i utidigt humoer. Men det var helt vildt smukt alligevel! Jeg var ret fascineret af bakkerne og formerne, som vind og vejr har formet. Og helt uden fodspor i den tidlige morgen! Se billeder! Efter at have kaelket ned af en ordentlig bakke (det var sjov!) og en trilliard billeder vandrede vi tilbage til dytten og koerte til den naeste oerken. Det var superfedt at blive fragtet i jeepen, ret bumle-bumle-agtigt, men det var en del af charmen! Det var ogsaa ret skaegt, at vi flere gange maatte standse for vandrende horder af koer midt paa vejen.. I den roede oerken var der en trilliard mennesker/turister. Koent var der, men fornoejelsen meget mindre end i vores helt egen hvide oerken! Efter den roede oerken standsede vi ved en fishing village, hvor der var en trilliard fine smaa fiskebaade og en masse kvinder, der slaebte fisk, skalddyr, muslingeskaller og andet gejl fra vandet og op til gaden. Vi var hjemme igen ca. kl. 8.00, Annika havde laast doeren, saa vi kastede os ned paa stranden.

Da Annika genopstod lejede vi cykler og koerte til Sinh Cafe restaurant og spiste bananpandekager til morgenmad! Laek-laek-laekkert! Det var dagens foedselsdagskage.

Efter soegen efter busbillet endte vi paa stranden igen. Jeg maa sige, at min solcreme faktor 30 er effektiv! Er slet slet ikke blevet roed (sensation!) - kun lige paa haenderne, som jeg selvfoelgelig havde glemt at gensmoere i loebet af dagen. Men altsaa: Det gode ved solcreme er jo, at hvis man ikke goer arbejdet godt nok, saa skal man nok finde ud af det!!! .. jeg har husket haenderne siden da.  

Silvia og jeg lod os overtale til en omgang massage af de vietnamesiske damer, som har set en fordel ved turisterne paa stranden! De er ikke i stand til at udtale ordet "massage" paa engelsk, saa de gaar rundt og prikker til alle damer og maend, mens de siger noget, der minder om: "Massar, you? Massar, miss?". Det lyder helt vildt soedt og ret skaegt, og saa kan man jo ikke sige nej.. Det kostede 75.000 dong (ca. 24 kr) for en full-body massage (og der var virkelig tale om HELE kroppen), saa jeg droppede fuldstaendigt at prutte om prisen. Jeg kunne godt unde den soede dame en timeloen paa 24 kr for et super stykke arbejde! Det var ikke altid helt rart (oemme muskler!), men saadan skal det jo vaere med massage! Og det var virkelig en rar fornemmelse bagefter. Var ind imellem bange for, at damen gjorde skade paa sig selv, jeg startede med at ligge paa maven og kunne ikke se hvad hun gjorde med haenderne, kun hoere det.. Og det loed bare ikke sundt for haenderne! Det viste sig at vaere nogle ganske fine bevaegelser, tror jeg nok. Det tog over en time og jeg tror minimum, hun spenderede 10 liter mystisk olie paa min krop - og saa var det bare godt! 

Kl. 18 havde vi alle vaeret i bad (men duftede stadig af mystisk olie) og saa cyklede vi ca. 7 km til en indisk restaurant, som var helt vildt god og med fantastisk hygiejne!! Der var en kaempestor rude fra selve restauranten ind til koekkenet, hvilket maatte betyde, at der ikke var noget at skjule. Det saa det heller ikke ud til! Jeg skal lige love for, at jeg her i landet har set nogle meget lidt hyggelige restaurant-koekkener naar jeg har skullet laane toilettet.. Pu bad! 

Soendag tog Silvia hjem, vi fandt nyt billigere hotel, og Annika og jeg brugte nogle timer i Fairy Springs. Det er en flod-agtig ting, hvis to bredder er SAA forskellige! Den ene side er vildt frodig og den anden bestaar udelukkende af sand og sandaflejringer. Ret betagende og skoert at se! Vi gik et par timer med bare taer i floden gennem den smukke natur (floden har pt. ikke saa meget vand fordi det er den toerre aarstid). Det var en rigtig god oplevelse, og slet ingen stoej fra trafikken! Jeg har virkelig laert at saette pris paa de oejeblikke, hvor jeg ej kan hoere dytten og rumlen.. Til gengaeld bliver jeg pissehamrende irriterende, naar folk med en irriterende dyt-lyd dytter. Jeg har ikke noget imod, at deres kultur dikterer konstant dytten (og jeg mener virkelig KONSTANT - det er fuldstaendig underordnet, om der er andre trafikanter), men jeg kan bare ikke acceptere at folk dytter med et horn der goer helt ondt i oernene. Hver gang jeg hoerer saadan et dyt kan jeg maerke en helt sindssyg vrede, der starter i min mave og ender i alle afkroge af min krop. Det er bare SAA ubehageligt at faa et spasser-dyt lige ind i oeret, jeg kan simpelthen ikke styre vreden, den kommer helt uden min indflydelse!! 

Mandag gik med lange cykelture, kiggen paa souveniers, strand og is. Vi ville have proevet at kitesurfe, men det blaeste desvaerre for meget til den slags pjat. Det maa blive en anden gang!  

Tirsdag gik turen hjem til Ho Chi Minh City (HCMC) efter at vi havde lejet en motorcykel (=scooter) i en time! Det maatte bare proeves at koere saadan en faetter, og saa var det nok bedst ikke at forsoege i det kaotiske HCMC.. Mui Ne's gade var perfekt, det var skidesjovt, man bliver helt afhaengig af det!!

Turen hjem tog af uransagelig aarsager to og en halv time ekstra.. Meget mystisk. Er begyndt at glaede mig rigtig meget til det frivillige arbejde og til at finde ud af, hvad jeg skal lave de naeste 2 mdr! Og saa glaeder jeg mig til at moede de mennesker, der bor i huset, som jeg endnu ikke har moedt. Jeg kan maerke, at jeg har vaeret en anelse for meget sammen med Annika, saa det bliver dejligt med nogle nye mennesker. Annika er nok det mest organiserede og systematiske menneske jeg har moedt, hun har allerede planlagt, hvor laenge hun skal blive i de forskellige byer naar hun rejser nordpaa om 2 mdr. + booket hoteller. Og saa taler hun lidt for meget om "plejer". Hun har vaeret i HCMC i 5 mdr. og har vaeret i Mui Ne to gange foer, saa jeg kan godt forstaa, at hun ofte forholder sig til "plejer", men det kan jeg bare ikke bruge til noget. Jeg vil ikke noedvendigvis goere, som hun "plejer" at goere, og hun har ikke noedvendigvis ret i alt fordi hun har argumentet "plejer" paa sin side. Silvias bus kom 45 minutter for sent, efter 10 minutter sagde Annika, at den ikke ville komme, "for busserne plejer at komme til tiden" og Silvia blev vildt nervoes. Jeg blev ved med at sige, at den nok var blevet forsinket paa en eller anden maade og at den nok skulle komme, men jeg kendte jo ikke til busserne og "plejer".. Hvis man absolut skal bruge argumentet "plejer" saa brug det paa den positive maade, som i "den skal nok gaa, det plejer det jo!"!!!! Whatever, nu bliver overdosis nok ophaevet af nye mennesker. 

Tusind tak for en masse foedselsdagmails! Jeg haaber, I har det godt og maaske faar lidt at Londons gode sne-karma! (Undtagent selvfoelgelig i Odense, saa Farmor stadig kan trille rundt med rollatoren i det fri) 

Vi skrives!

 

From Muddi on Feb 4th, 2009

Hej Snuske! Hvor er det bare interessant læsning, du byder os! Hold da op - I'm impressed! Og skønne fotos. Tusind tak. Missede desværre din opringning idag, fik ekstratimer og var først sent hjemme. Hopefully, ringer du igen :-). Skal til Anne og Jørn i aften. Har sendt mail. Knus fra Muddi

From Muddi on Feb 5th, 2009

Hej du skønne motorbølle! Du har da glemt at fortælle, at du er i Bountyland :-). Wish I was there with you. Har sendt mail.

From Muddi on Feb 6th, 2009

Love you!